Aarhus Kommune søger snarest muligt en engageret timeafløser til 9 årig dreng me
Aarhus kommune søger en timeafløser til en 9-årig dreng med Autisme.
Drengen går i almindelig klasse. Han er en sød , fantasifuld og venlig dreng, som gerne vil kontakten. Det kræver en god indkøring, så han bliver tryg ved timeafløseren.
Han er en kreativ dreng, der elsker at lege med Lego, tegne og f.eks lave tegneserier, og andre krea-projekter. Vil gerne hoppe i trampolin i haven eller være udenfor.
Han er enormt interesseret i ny viden indenfor specifikke emner, og kan til tider være meget opslugt af bøger. (som skal læses højt eller emner, som skal undersøges)
Der er brug for en timeafløser der har forståelse for hans vanskeligheder, herunder behovet for en kendt struktur (forudsigelighed) og low arousal tilgang.
Arbejdstider og opgave:
Din opgave som timeafløser hos familien består i, samvær, pasning og aktiviteter med drengen. Han skal hentes på skolen kl.14.00 og man tager så bussen sammen med ham til hjemmet.
Jobbet er på 17 timer pr. måned. Det er primært 2 faste hverdags eftermiddage (mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag) i ugen fra kl.14.00-16.00. Det planlægges i samarbejde med familien og ugedagene kan skifte.
Hvem er du?
- Har erfaring i arbejdet med børn inden for denne målgruppe.
- Du er mødestabil og overholder dine aftaler.
- Der er brug for, at du kan arbejde hverdagseftermiddage.
- Se dig selv i stillingen i længere tid – gerne minimum 1 års ansættelse.
- Vigtigt at du har en oprigtig interesse i, at lærer drengen at kende og skabe en god og tryg relation.
Der er tale om en kommunal ansættelse som timelønnet timeafløser, hvilket
betyder, at du skal kunne godkendes af en socialrådgiver fra Team Afløsning,
Støtte- og Kontaktpersoner og der vil blive indhentet børne- og straffeattest.
Jobbet er til besættelse snarest.
Målgruppen – formålet med timeafløsning:
Formålet med timeafløsning er at aflaste forældrene til et barn med nedsat fysisk – eller psykisk funktionsevne.
Kommunen tilbyder timeafløsning, når behovet for afløsning er opstået alene på grund af barnets funktionsnedsættelse og når afløsningen sker af hensyn til den øvrige familie.
Løn og ansættelsesvilkår:
Timelønnen er:
- Normaltimer: 145,97 kroner/time (hverdage indtil kl.17.00)
- Forskudt tjeneste: 31,55 kroner/time (tillæg hverdage efter kl.17.00)
- Lørdagstillæg: 38,19 kroner/time
- Weekendtillæg: 70,33 kroner/time
- Rådighedsvagt: 109,48 kroner/time
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Socialrådgiver Pia Johansen ved Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Aarhus kommune på telefon: 89405445.
Om Sociale Forhold og BeskæftigelseVi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
24-04-2026
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere socialpædagog jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 10 april og udløber 24 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Pia Johansen +4589405445
Lignende jobs
Socialpædagoger søges til Plejehjemmet Carl Blochs Gade
Aarhus Kommunes Tolkeservice søger freelancetolke
RUSMIDDELCENTER AARHUS SØGER EN SOCIALFAGLIG BEHANDLER TIL BARSELSVIKARIAT I UNG
Generelt godkendt støttefamilie eller støttefamilie efter BL §90.1.2 søges til 8
Vi søger en socialpædagog til plejehjemmet Carl Blochs Gade til fortrinsvis afte