Aarhus Kommune søger timeafløser til 7‑årig dreng i Aarhus Syd
Formålet med timeafløsning er at aflaste forældre til et barn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Dine arbejdsopgaver er derfor at have samvær med barnet, lave aktiviteter med barnet samt understøtte gode oplevelser for barnet, så der frigives et pusterum til forældrene. Din arbejdsplads er derfor på familiens bopæl. Du vil altid kun have ansvaret for ét barn, mens du er på arbejde og da arbejdet består i relations arbejde, forventes det, at du kan se dig selv i jobbet i minimum ét år.
Arbejdstiden er ca. 6 timer pr uge/ 26 timer pr mdr. Familien vil gerne finde en timeafløser der kan arbejde på følgende tidspunkter: tre eftermiddage pr uge fra hhv. kl.15.30-18 og kl.16-18. Eller to hverdagseftermiddage om ugen (samme tidspunkt) og en lørdag pr mdr.
Drengen har infantil autisme og går på specialskole i Aarhus. Han er imødekommende overfor nye voksne. Han har behov for guidning, tydelige grænser og klare anvisninger. Der er behov for en rolig og stabil timeafløser som overholder aftaler og er rammesættende. Drengen er glad for dyr, kan godt lide at komme på tur med timeafløseren og vil også gerne spille fodbold.
Forventninger:
- Du kan se dig selv i jobbet i en længere periode (min 1 år), da stabilitet er vigtigt for drengen og familien
- Du er pålidelig og god til at overholde aftaler.
- Du er mødestabil
- Du har en tydelig og robust personlighed og er rummelig.
- Kendskab til børn med autisme er en fordel
- Du har erfaring med at arbejde med børn og har et oprigtigt ønske om at indgå i en betydningsfuld relation med barnet.
Målgruppen – formålet med timeafløsning:
Formålet med timeafløsning er at aflaste forældrene til et barn med nedsat fysisk – eller psykisk funktionsevne. Kommunen tilbyder timeafløsning, når behovet for afløsning er opstået alene på grund af barnets funktionsnedsættelse og når afløsningen sker af hensyn til den øvrige familie.
Løn og ansættelsesvilkår:
Timelønnen er:
Normaltimer: 145,97 kr (hverdage til kl.17)
Forskudttjenste (aften): 31,55 kr
Lørdagstillæg: 38,19 kr
Weekendtillæg: 70,33 kr
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og anmærkningsfri børneattest.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til socialrådgiver Ane Norup ved Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Aarhus kommune på telefon: 21 35 89 14.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
19-02-2026
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere socialpædagog jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 5 februar og udløber 19 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Ane Norup +4521358914
Lignende jobs
Timeafløser til dreng på 9 år - Skanderborg
Vil du gøre en forskel for en familie – afløser/aflaster søges i Syddjurs Kommune