AC-generalist med interesse for børn og unge – alsidig rolle med udvikling
Har du interesse for børne- og ungeområdet og lyst til at arbejde med både drift, udvikling og politisk betjening i en kommune med korte beslutningsveje? Så kan stillingen som AC-generalist i Center for Børn og Familier være noget for dig.
Om stillingen
Som AC-generalist bliver du en del af centerets sekretariat og får en alsidig rolle med opgaver på tværs af fagområder og organisatoriske niveauer. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både ledere og medarbejdere og får mulighed for at bringe dine analytiske, koordinerende og skriftlige kompetencer i spil.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Udarbejdelse og koordinering af notater og indstillinger til politiske udvalg
- Bidrag til projekter og drift- og udviklingsopgaver på børne- og ungeområdet
- Udarbejdelse af præsentationer og beslutningsoplæg
Besvarelse af henvendelser fra interne og eksterne samarbejdspartnere
Et centralt fokus i stillingen er udvikling af databaseret ledelsesinformation. Du vil arbejde med data fra centerets fagområder og være med til at omsætte data til overblik, styring og beslutningsgrundlag – i tæt samarbejde med fagafdelinger og sekretariat.
Lidt om os
I Solrød Kommune er vi sammen om at gøre en forskel for borgerne. Center for Børn og Familier (CBF) er i gang med at implementere en ny Børne- og Ungepolitik, som både har fokus på den daglige praksis og den langsigtede udvikling på området. Som led i implementeringen har vi særlig opmærksomhed på, at arbejdet med samarbejdsprogrammet LIGA – Lokale Inkluderende fællesskaber Gavner Alle. Gennem et tværfagligt samarbejde med Center for Skole og Dagtilbud understøtter vi praksisnære og inkluderende løsninger for børn og familier.
CBF består af Familieafdelingen, PPR, Sundheds- og Tandplejen, Familiehuset samt et tværgående sekretariat. I CBF er vi ca. 110 medarbejdere heraf 6 teamledere, 5 afdelingsledere og 1 chef.
Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde på tværs, som er kendetegnet ved korte beslutningsveje og let adgang til sparring.
Hos os får du:
- En hverdag med varierede opgaver og bred berøringsflade
- Tæt samarbejde med både faglige og ledelsesmæssige aktører
- Mulighed for at tage ansvar og præge opgaveløsningen
Dine opgaver vil derudover kunne omfatte:
- Indhentning, sammenstilling og videreudvikling af data til brug for styring og ledelsesinformation
- Gennemførelse eller bidrag til mindre analyser på udvalgte fagområder
- Bidrag til udvikling og justering af arbejdsgange og processer
- Tovholder- og projektkoordinationsopgaver i forbindelse med udviklings- og implementeringsprocesser
- Løsning af ad hoc-opgaver og deltagelse i tværgående arbejdsgrupper
Vi forestiller os, at du:
- Har en samfunds- eller socialvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller tilsvarende
Alternativt kan du have en anden relevant baggrund kombineret med erfaring eller kompetencer inden for stillingens opgavefelt - Har interesse for børne- og ungeområdet og offentlig forvaltning
- Arbejder struktureret og selvstændigt og trives med at have flere opgaver i gang samtidig
- Er analytisk, nysgerrig og har lyst til at udvikle dine kompetencer
- Har stærke skriftlige formidlingsevner
- Har interesse for data og IT-systemer og kan se potentialet i at bruge data som styrings- og udviklingsredskab
Erfaring fra børne- og ungeområdet eller en offentlig organisation er en fordel, men ikke en forudsætning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og aflønnes i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse i Solrød Kommune.
Administrative medarbejdere i Solrød Kommune er omfattet af fleksibel fredag, hvor du selv kan vælge, om du møder fysisk ind, arbejder hjemme eller holder fri.
Ansøgning og tiltrædelse
Send din ansøgning elektronisk via kommunens hjemmeside sammen med CV og dokumentation for relevant uddannelse.
Ansøgningsfrist: mandag den 16. februar 2026
Forventet tiltrædelse: 1. april 2026
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Chef for Center for Børn og Familier, Michael Hjorth Andersen, tlf. 23 36 32 31
- Chefkonsulent Maria Parker Farre, tlf. 56 18 29 56
Vi forventer at afholde 1. samtale torsdag den 19. februar 2026 og evt. 2. samtale mandag den 23. februar 2026.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
Jobbet er placeret i Solrød kommune, Region Sjælland. Se flere specialkonsulent jobs i Solrød eller Region Sjælland.
Oprettet 29 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Michael Hjorth Andersen +4523363231