AC-generalist til Informationssikkerhed i Koncern Digitalisering
Vil du være med til at tilbyde en sikker digital patientbehandling og sikre regionen i en verden, hvor sundhedsvæsenet dagligt står for skud i cyberspace? Vi søger en dygtig generalist til sagsstyring og ledelsesbetjening. Måske det er dig?
Velkommen til Informationssikkerhed!
Vi tilbyder en fagligt spændende rolle, hvor du får mulighed for at arbejde bredt med informationssikkerhed og databeskyttelse. Du får en central rolle i vores sags- og opgavestyring og ledelsesbetjening med mulighed for at formidle komplicerede problemstillinger på begge områder. Du får også mulighed for at blive en central spiller i dannelsen af Region Østdanmark på vores område.
Hos os får du mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi, beskyttelse af oplysninger, systemer og infrastruktur i relation til både patientbehandling og beredskab. Det centrale i din opgaveløsning er, at du har en struktureret tilgang til opgaverne og til at foretage sagsstyring i kontoret, hvor du også vil få en rolle i at understøtte de regionale fora for vores område. Du har en lyst til at strukturere vores opgaveportefølje, interesse for ledelsesbetjening, er stærk til (skriftlig) formidling, og har et skarpt øje for det gode samarbejde.
En del af et stærkt fællesskab
Kollegial sparring, planlægning af din egen tid og mulighed for at træffe beslutninger selv er alle faste dele af jobbet. Vi hører til i Ringsted i hjertet af Sjælland. Fra togstationen er der kun 7 minutter på cykel og fra motorvejen er der 2 minutter i bil.
”I teamet siger vi tingene som det er, og der er altid plads til grin. Vi tror på, at det skal være en fornøjelse at gå på arbejde. Vi planlægger vores egen tid og har friheden til at arbejde hjemmefra, når det passer os bedst. Fleksibilitet er nøglen, og vi anerkender, at forskellige arbejdsformer gør os mere effektive”, siger din kommende Lise.
Du kan læse mere om Koncern Digitalisering som arbejdsplads her
Du bliver den 15. kollega i Informationssikkerhed. Vi er en god blanding af studerende, nyuddannede og erfarne kolleger og vi arbejder med informationssikkerhed, revision og tilsyn, GDPR, awareness og rådgivning for hele Region Sjælland. Udover kolleger i Informationssikkerhed, vil du få et tæt kollegialt fællesskab med vores kolleger i Regional Beredskabsudvikling & Støtte samt kolleger fra de andre regioner, der arbejder med de samme problemstillinger som dig.
Sans for sagsstyring og stærk interesse for informationssikkerhed
Vi er på udkig efter dig, som har en akademisk uddannelse og dokumenteret erfaring. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- har sans for styring og struktur af sager og opgaver
- har prøvet kræfter med ledelsesbetjening – gerne i en offentlig myndighed
- har mod på at arbejde projektorienteret
- har gode kommunikationsevner både i tale og på skrift.
Du passer perfekt ind, hvis du er rar at omgås og god til at samarbejde – både internt i teamet, med kolleger i resten af Region Sjælland og med vores eksterne samarbejdspartnere og leverandører.
Interesseret?
Så send os dit CV og en ansøgning,. Der er ansøgningsfrist mandag den 4. maj 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, opgaverne og os er du velkommen til at ringe eller sende en sms til funktionschef Maja Lindholm på tlf.: 93 57 78 37 eller til chefkonsulent Lise Åkerman på tlf.: 24 97 12 05.
Vi inviterer så vidt muligt løbende relevante kandidater til samtale, og vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med regionerne. Arbejdstiden er 37 timer inkl. betalt frokost. Din daglige arbejdsplads vil være i Koncern Digitalisering i Ringsted.
I forbindelse med din ansættelse hos os, er det et krav at der udføres et baggrundstjek inden du kan tiltræde stillingen. Dette er en fast del af vores rekrutteringsproces på tværs af Koncern Digitalisering, der bidrager til den sikkerhed, som et job hos Koncern Digitalisering kræver.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.
#stærkesttildigitalisering
Lær os bedre at kende Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Jobbet er placeret i Ringsted kommune, Region Sjælland. Se flere it-konsulent jobs i Ringsted eller Region Sjælland.
Oprettet 21 april og udløber 4 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Maja Lindholm charles64stevenhoopermajli@regionsjaellandmorris-bradleymcmahon-garciaanderson.dk +4593577837 / Lise Åkerman laakreyescarlpaul70jasonlee@tateregionsjaellandthomasmarks-edwards.dk +4524971205
Lignende jobs
IT-teknologiarkitekt med fokus på løsninger og dokumentation
Vær med til at gøre en forskel i Region Sjælland; som klinisk IT-konsulent med e
Regnskabskonsulent til Regnskabsservice (kreditor)
Konsulent til ledelsesunderstøttelse, udvikling og driftsprojekter
🔌 Serviceelektriker – frihed, firmabil og stærk løn (Sjælland)