AC‑medarbejder med kontrakt‑ og administrationsprocesser i videreuddannelsen

Professionshøjskolen Absalon S/I logoFuldmægtig · Slagelse ·
Professionshøjskolen Absalon S/I / kontraktarbejde / administration / Excel / Fuldtid / Fuldtid

Kunne du tænke dig at være en del af et professionelt arbejdsfællesskab, der brænder for at udbyde den bedste efter- og videreuddannelse i Region Sjælland? Så er det måske dig, vi søger.

På Absalon, efter- og videreuddanner vi med fokus på de store velfærdsområder og bidrager til kompetenceudvikling i professionernes praksis. Absalons efter- og videreuddannelse har de senere år været i rivende udvikling med over 3.500 studerende årligt på vores diplom- og akademiuddannelser og en lang række konsulentydelser, der udvikler velfærdsområderne i særligt kommuner og på sygehuse regionalt.

Vi søger derfor lige nu en kollega til at indgå i Uddannelsesservice, hvor du vil blive en central aktør som tovholder på kontraktarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere. Stillingen er et barselsvikariat med mulighed for eventuel efterfølgende fastansættelse.

Din profil

Vi søger dig, der er team-orienteret og optaget af fællesskabet, hvor de gode løsninger skabes i samarbejde, og som samtidig arbejder struktureret og detaljeorienteret. Derudover skal du kunne genkende dig selv i følgende:

Du har erfaring med eller interesse for kontraktarbejde og/eller økonomiske og administrative processer, og du trives med at gennemgå, udarbejde og kvalitetssikre kontrakter. Samtidig sikrer du, at aftalerne hænger sammen med vores interne arbejdsgange. Du har lyst til at være bindeled mellem jura, økonomi og drift, og du bidrager til smidige processer omkring indgåelse og administration af aftaler. Du samarbejder tæt med kolleger for at få aftaler og arbejdsgange til at fungere i praksis, og du har gode IT-kompetencer - især i Teams og Excel.

Din indsats er altid med fokus på kvalitet, og du har blik for at få detaljerne på plads. Desuden er du med din systematiske tilgang i stand til at holde styr på både kontrol- og opfølgningsarbejde.

Du er kommunikativt stærk og formår at kommunikere klart og præcist til forskellige målgrupper.

Du ved, hvordan man løser en opgave inden for et givent regelsæt eller har en nysgerrig tilgang til, hvad det indebærer.

Du trives med en varieret opgaveportefølje og mange arbejdsrelationer. Du kan bevare overblikket over mange processer, og du interesserer dig for at sætte dig ind i nye fagområder og systemer. Samtidig formår du at skabe gode og produktive samarbejdsrelationer med forskellige aktører internt og eksternt.

Dine arbejdsopgaver

Som en del af Uddannelsesservice vil du få en spændende og varieret arbejdsdag med ansvar for:

Udarbejdelse og kvalitetssikring af tilbud og kontrakter. Du skal sikre ensartethed på tværs af kontrakter i samarbejde med interne og eksterne partnere. Samtidig skal du kontrollere, at aftaler opfylder de økonomiske rammer samt gældende juridiske krav og retningslinjer.

Opfølgning på kontrakter. Du skal overvåge og sikre, at indgåede aftaler overholdes, samt håndtere eventuelle ændringer eller afvigelser i samarbejde med relevante aktører. Derudover skal du sikre, at centrale elementer i kontrakten bliver videreformidlet korrekt til andre dele af organisationen - især med fokus på koblingen til økonomi.

Udvikling af administrative processer. Du skal optimere dokumenthåndtering og digitalisering af kontrakter, samt sikre effektive arbejdsgange og implementere forbedringer i samarbejde med teamet.

Rådgivning og vejledning. Du skal bidrage med juridisk rådgivning vedrørende kontraktindgåelse og forvaltning, og holde dig opdateret på lovgivning og retningslinjer.

Opgaverne skal du løse i et tæt samarbejde med kollegaer, konsulenter og øvrige samarbejdspartnere.

Derudover forventer vi os, at du har:

  • en videregående uddannelse og gerne med kendskab til forvaltning og/eller økonomi.
  • erfaring fra uddannelsessektoren.

Dine kolleger

Du vil indgå i et team, der administrerer alle Absalons efter- og videreuddannelsesaktiviteter, og du får ansættelsessted på vores campus i Slagelse, hvor hele teamet er samlet. Vi håndterer al administration og service omkring aktiviteterne fra start til slut - fra optagelse og eksamensafvikling til fakturering og uddannelsesbeviser.

Du kommer til at indgå i et team på i alt 15 kolleger. Vi er gode til at hjælpe og støtte hinanden, når tingene en gang imellem går stærkt - og så kan du altid finde lidt til den søde tand på vores kontor. Der er mulighed for hjemmearbejde i det omfang, det passer med opgavevaretagelsen.

Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område. Alt efter kompetencer kan der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent
  • Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du begynder den 1. april 2026.
  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder, Louise Lund Kortbek, 72481212
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 17. februar 2026.
  • Vi forventer at afholde 1. samtale den 23. februar og 2. samtale den 25. februar.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
***Om Absalon**

Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.*

Jobbet er placeret i Slagelse kommune, Region Sjælland. Se flere fuldmægtig jobs i Slagelse eller Region Sjælland.

Oprettet 2 februar og udløber 17 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Louise Lund Kortbek +4572481212

Lignende jobs