Administrativ kollega til Kystlivredning i Hvidovre
Kontormedarbejder / Kontor / Fleksible timer / vagtplanlægning / koordinering / sikkerhed / forebyggelse
Vil du være med til at skabe tryghed, hvor mennesker og vand mødes?
Hos os får du en hverdag med mening og stærkt fællesskab.
Har du styr på det administrative, og motiveres du af at være bindeleddet mellem mennesker, planlægning og sikkerhed? Så er du måske vores nye administrative kollega!
Dine opgaver hos os
Hos TrygFonden Kystlivredning kan du være med til at skabe tryghed i både svømmehaller og ved kysten. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor du sikrer, at alt fungerer – fra vagtplanlægning til støtte af vores indsats med redningsudstyr.
Som administrativ medarbejder kommer du til at arbejde med:
- Planlægning af vagter til events og livredderarbejde
- Løbende kontakt og koordinering med samarbejdspartnere; kommuner, leverandører, idrætsanlæg, m.v.
- Support af vores indsats omkring offentligt redningsudstyr
- Diverse administrative opgaver efter behov
Her får du en hverdag med mening, samarbejde og mulighed for at gøre en reel forskel – både for dine kolleger og for dem, der færdes ved vandet.
Om dig
Vi ser gerne, at du:
- har minimum nogle års erfaring med administrative opgaver
- trives i et arbejdsmiljø med høj energi, faglig stolthed og stærkt fællesskab
- har konkret erfaring med vagtplanlægning og koordinering af events
- kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
- har lyst til at bidrage til øget sikkerhed og forebyggelse ved vandet
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med SameSystem.
Din nye hverdag hos os
Du bliver en del af TrygFondens Kystlivredning med ti kollegaer med forskellige fagligheder, og hvor samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Vi lægger vægt på positivt og sjovt arbejdsmiljø. Vi bor på Nordholmen 8, 2650 Hvidovre.
TrygFonden Kystlivredning er en del af TryghedsGruppen, som er et medlemsbaseret selskab med mere end 1,5 mio. medlemmer. TryghedsGruppen er den største aktionær i forsikringsselskabet Tryg og står bag de almennyttige aktiviteter i TrygFonden.
Vi glæder os til, at du bliver en del af vores team
Vi prioriterer at være en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, hvor du har mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi er en arbejdsplads med fokus på sociale arrangementer.
Stillingen er en fuldtidsstilling og er omfattet af forsikringsoverenskomsten. Løn forhandles efter erfaring og kvalifikationer.
Som en del af vores personalegoder tilbyder vi bl.a. sundhedsordning, adgang til relevante kurser og mulighed for fleksible arbejdstider – alt sammen med fokus på trivsel og balance mellem arbejde og privatliv.
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV til graykevindiana03andrewsmarkjob@harding-garcia.dktrygfonden.dklynch.dkdavidson.dk senest søndag den 9. november 2025. Vi forventer at afholde første samtalerunde i uge 46 og anden samtalerude i uge 47. Der kan i forbindelse med anden samtalerunde blive brugt en case.
Tiltrædelse senest 1. januar 2026.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kystlivredningschef, Anders Myrhøj, via e-mail jamesbishopdherreramyrhortonjohnny@cooper-simon.dkcherry.dkfitzpatrick.dktrygfonden.dk.