Administrativ medarbejder til Autisme Huset i Ørum

Kontormedarbejder · Norddjurs ·
Ase Selvstændig / Ufaglært / administration / E-conomic / Pleo / Deltid / Deltid

Vi søger en administrativ medarbejder med erfaring, ro og stærkt overblik til botilbud for voksne med Autisme. Stillingen har en central funktion i den daglige drift og indebærer tæt samarbejde med – og administrativ servicering af – den daglige leder. ca. 30 timer pr. uge.

Om stillingen

Som administrativ medarbejder bliver du et vigtigt omdrejningspunkt i organisationen. Du understøtter souschefen i administrative, koordinerende og strukturerende opgaver og bidrager til, at hverdagen i botilbuddet fungerer roligt, effektivt og professionelt.

Stillingen kræver, at du kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket i en kompleks hverdag og trives med at være en stabil og tillidsfuld støttefunktion.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Administrativ støtte og servicering af souschefen
  • Kalenderstyring, mødeplanlægning og opfølgning
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation, lister og oversigter
  • Journalisering, arkivering og administrative rutiner
  • Løn og økonomi
  • Koordinering mellem ledelse, medarbejdere og evt. eksterne samarbejdspartnere
  • Praktiske administrative opgaver relateret til drift af botilbud

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en administrativ stilling – gerne fra social-, sundheds- eller omsorgsområdet
  • Arbejder struktureret og systematisk og har naturligt overblik
  • Er rolig, ansvarsbevidst og diskret i din opgaveløsning
  • Trives i en støttefunktion tæt på ledelsen
  • Har gode IT-kompetencer og kan arbejde i forskellige administrative systemer herunder E-conomic, Pleo, Corpay og Outlook
  • Kommunikerer klart og respektfuldt – både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld stilling i et botilbud med fokus på beboere og medarbejdernes trivsel
  • Tæt samarbejde med souschefen i en tillidsfuld relation
  • Et arbejdsmiljø præget af faglighed, omsorg og samarbejde
  • Mulighed for indflydelse på struktur og administrative arbejdsgange
  • Gode ansættelsesvilkår og fleksibilitet efter aftale

Ansøgning

Send din ansøgning og CV senest 15.2.26. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Eva Freitag på 23714784.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet er placeret i Norddjurs kommune, Region Midtjylland. Se flere kontormedarbejder jobs i Norddjurs eller Region Midtjylland.

Oprettet 3 februar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Eva Freitag +4523714784