Vil du støtte forskere og kommuner i at hjælpe børn i Nordjylland?
Projektmedarbejder / projektledelse / kommunikation / sundhed
Har du lyst til at understøtte forskere, ledere og fagpersonale på tværs af Psykiatrien, Aalborg Universitet og fire nordjyske kommuner i at skabe forandringer, der gør en reel forskel for børn og unge med psykiske vanskeligheder?
Trives du med at arbejde analytisk og struktureret – og kan du håndtere mange forskellige typer af opgaver i et dynamisk projektmiljø?
Har du flair for kommunikation og formidling – og lyst til at arbejde tæt sammen med forskellige faggrupper på tværs af organisationer?
Så er du måske den projektmedarbejder (barselsvikar), vi søger til Bedst for Os-sekretariatet i Psykiatrien i Region Nordjylland.
Der er tale om et tidsbegrænset barselsvikariat på fuld tid (37 timer pr. uge) med tiltrædelse 1. februar 2026 og en varighed på 12 måneder.
Om jobbet
Bedst for Os er et ambitiøst partnerskab mellem Psykiatrien Region Nordjylland, Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond, der skal skabe mere og bedre behandling til børn og unge med alvorlig psykisk mistrivsel og psykiske lidelser samt forbedre sammenhængen i indsatser og behandling. Projektet foregår i et samarbejde mellem Psykiatrien i Region Nordjylland samt fire nordjyske kommuner – Thisted, Mariagerfjord, Hjørring og Aalborg.
Som projektmedarbejder bliver du en del af et lille, engageret sekretariat, der – udover dig – består af, projektleder, projektkoordinator, projektleder for kommunale indsatser samt to studentermedhjælpere.
Du vil få en alsidig rolle med opgaver inden for:
- Koordinering og understøttelse af aktiviteter i projektet på tværs af indsatsområder. Eksempelvis at facilitere videndeling og erfaringsudveksling på tværs af projektets arbejdspakker, tværgående kommunikation og planlægning af fælles projektaktiviteter.
- Kommunikation via projektets egne kanaler og i samarbejde med Region Nordjyllands kommunikations- og presseafdeling. Eksempelvis udarbejdelse af kommunikationsmateriale, kommunikationsplaner og interessenthåndtering.
- Sekretariatsbetjening af mødefora og arbejdsgrupper i projektet.
- Understøttelse af projektledelsen med udarbejdelse af oplæg, notater og rapporter
- Bidrag til planlægning af events, workshops og samarbejdsaktiviteter på tværs af organisationer
Arbejdet rummer både selvstændige opgaver og samarbejde med mange fagligheder på tværs af Psykiatrien, Aalborg Universitet og de fire samarbejdskommuner.
Da der kan være møder og aktiviteter i hele regionen, er kørekort en forudsætning.
Om dig
Vi forestiller os, at du er en akademisk og administrativ stærk generalist med lyst til at arbejde i et komplekst og meningsfuldt projektmiljø. Du trives i en rolle, hvor du kan arbejde strategisk med kommunikation, understøtte ledelsesbeslutninger og være med til at skabe overblik og fremdrift i projektet.
Du har formentlig:
- En relevant samfundsvidenskabelig, sundhedsfaglig eller anden akademisk uddannelse
- Erfaring med projektarbejde, analyse og kommunikation
- En god pen og evne til at formidle komplekse emner klart og præcist
- En struktureret, strategisk og systematisk tilgang til opgaver
- Gode relationelle kompetencer og er god til at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere om at løse en fælles opgave, men tager også styring på egne opgaver og følger dem helt til dørs.
- Interesse for – eller kendskab til – psykiatriområdet, gerne det børne- og ungdomspsykiatriske felt
Vi tilbyder
Et meningsfuldt og afvekslende job, hvor du bliver en del af et ambitiøst projekt, der arbejder for at forbedre behandlingen og indsatsen for børn og unge med psykiske vanskeligheder.
Du får mulighed for at:
- Arbejde tæt på forskning, ledelse og udviklingsarbejde i psykiatrien
- Udvikle dine kompetencer inden for analyse, formidling og projektstyring
- Indgå i et fagligt stærkt og engageret sekretariat med stor grad af selvstændighed og samarbejde
- Have fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med ledelsen.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Anna Sofie Hansen, projektleder og leder af Bedst for Os sekretariatet på mail anna.hansenmichael20terri14ymitchell@jackson-flores.dkchavez.dkrn.dkaguilar-fox.dk
Læs mere om projektet på www.bedstforos.dk.
Det praktiske
- Ansøgningsfrist: onsdag d. 3. december 2025
- Samtaler forventes afholdt: tirsdag d. 9. december 2025
- Tiltrædelse: 1. februar 2026
- Omfang: 37 timer pr. uge (tidsbegrænset barselsvikariat)
- Der indhentes reference på den person, vi ønsker at ansætte
- Ansættelsessted: Psykiatrien, Region Nordjylland – fysisk placering på Aalborg Universitet, Selma Lagerløfs Vej 249, 9260 Gistrup
- Bemærk: Pr. 1. januar overgår Psykiatrien til at blive en del af Aalborg Universitets Hospital
- Vi arbejder ud fra Psykiatriens værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP).
- Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
- I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse**, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Lignende jobs
Vil du formidle vigtige historier som studentermedhjælper i Nordjylland?
Peer-medarbejdere søges til OPUS Psykiatrisk Team i Nordjylland
Psykolog til 3-årig projektansættelse i Børne- og Ungdomspsykiatri, Nordjylland
Peermedarbejdere søges til OPUS Psykoser i Nordjylland
Hygiejnesygeplejerske - Vil du forebygge infektioner i Region Nordjylland?
Se flere Projektmedarbejder jobs i Aalborg eller hele Region Nordjylland