Speciallæge til Onko-Gynækologisk Team på OUH i Odense
Speciallæge / Sundhed / Hospital / kræftbehandling / speciallæge / forskning
Vil du være en del af et fagligt stærkt og engageret team, der arbejder med komplekse og meningsfulde patientforløb? Er du speciallæge i gynækologi og obstetrik og har du erfaring med gynækologisk kræftkirurgi og behandling, så er der nu en sjældent opslået stilling.
Vores onko-gynækologiske team består af en professor, en ledende overlæge, 5 overlæger og 2 afdelingslæger sammen med et dygtigt hold af sygeplejersker, klinisk sygeplejespecialist samt lægesekretærer.
Vi varetager den højt specialiserede behandling af ovarie-, endometrie- og cervix-cancer og modtager patienter fra Region Syddanmark samt Region Sjælland. Vi er et dedikeret tværfagligt team, hvor høj faglighed, samarbejde og veltilrettelagte patientforløb er i højsædet. Afdelingen har ansvaret for varetagelsen af de onko-gynækologiske patientforløb med ambulatorier, operationsprogram og deltagelse i konferencer. Flere gange ugentligt afholdes multidisciplinære konferencer i tæt samarbejde med læger fra øvrige specialer, som udreder gynækologisk kræft. Vi prioriterer deltagelse i kongresser og kurser i ind- og udland for at sikre et højt fagligt niveau i patientbehandlingen samt i afdelingen.
Afdelingen er tilknyttet Gynækologisk Forskningsenhed med professor og forskningsleder inden for onko-gynækologi. Afdelingen er forskningsaktiv og deltager i både nationale samt internationale studier og protokoller samt har flere ph.d.-studerende tilknyttet afdelingen.
Vi søger dig, der:
- Er speciallæge i gynækologi og obstetrik med dansk speciallægeautorisation
- Har interesse for onkogynækologi og komplekse patientforløb
- Enten har eller ønsker at gennemføre ESGO ekspertuddannelse eller EXPU
- Arbejder selvstændigt og struktureret og bidrager positivt til teamet og har gode samarbejdsevner samt møder og løser udfordringer konstruktivt
- Har lyst til at udvikle både dig selv og afdelingen
- Har forskningserfaring. Gerne ph. d eller ambitioner om at bidrage til afdelingens forskning og samarbejde i et forskningsmiljø
Alt efter anciennitet og erfaring vil vi kunne tilbyde en stilling som afdelingslæge eller overlæge.
Vi tilbyder:
- At du bliver en del af et ambitiøst onko-gynækologisk team
- Oplæring eller videreudvikling i faget, hvis du allerede har erfaring
Ud over deltagelse i det daglige kliniske arbejde vil du-, afhængigt af erfaringsniveau, indgå i onkovagten eller i afdelingens tilstedeværelsesvagter.
Afdeling D’s opbygning og funktioner
Afdelingen har som overordnet mål at:
- Sikre en høj kvalitet i klinikarbejde, forskning og udvikling, præ- og postgraduat undervisning, pleje samt service.
- Skabe effektive og professionelle patientforløb
- Være en attraktiv arbejdsplads med et lærende miljø
- Have medarbejdere og ledere, der bygger samarbejde og ledelse på respekt, loyalitet, tillid og professionalisme.
Gynækologisk Obstetrisk afdeling D er strategisk, fagligt, organisatorisk og forskningsmæssigt i gang med det forberedende arbejde frem mod udflytningen til Nyt OUH.
Afdelingen er en af Region Syddanmarks fire specialafdelinger indenfor gynækologi og obstetrik og har højt specialiserede funktion indenfor:
- Gynækologisk onkologi
- Fertilitetsbehandling
- Almen gynækologi
- Urogynækolog
- Obstetrik
- Føtalmedicin.
Afdelingens lægebemanding:
- 42 overlæger
- 17 afdelingslæger
- 9 reservelæger i speciallægeuddannelse i gynækologi og obstetrik
- 9 reservelæger i med henblik på speciallægeuddannelse i almen blok
- 4 yngre læger i introduktionsuddannelse.
Yderligere information fås ved henvendelse til ledende overlæge Gudrun Neumann på telefon 20352662 eller mail: nhancockmccartymarkgudrun.neumann@rsyd.dkbuck.dkcampbell.dk eller cheflæge Annemette Wildfang Lykkebo på telefon 21153404 eller mail amillerannemette.wildfang.lykkebojonathon79@butler-herring.dkstone.dkmurphy.dkrsyd.dk.
Løn- og ansættelsesforhold er i overensstemmelse mellem Danske Regioner og lægeforeningen.
Ansættelse: 1. februar 2026 eller efter aftale
Timeantal: 37 timer eller efter aftale
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: November 2025
.
Lignende jobs
Speciallæge til Geriatrisk Afdeling på OUH i Odense
Overlæge i Neonatologi med Ledelsesansvar i Odense
Ledende Overlæge til Gynækologisk Funktion på Slagelse Sygehus
Speciallæge til Gynækologisk Team i Slagelse - Robotkirurgi Muligheder
Se flere Speciallæge jobs i Odense eller hele Region Syddanmark