Afdelingstandlæge til Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi
Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en afdelingstandlæge til Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi pr. 1. september 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling med 15 timer pr. uge på 3 år. Timerne er placeret onsdage og torsdage.
Som afdelingstandlæge på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. Vores forsknings- og undervisningsaktiviteter fokuserer på orofacial sundhed som en integreret del af den generelle sundhed. Samarbejde er centralt i vores arbejde og afspejler vores værdier om respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.
Dine arbejdsopgaver
På Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi vil du komme til at indgå i et inspirerende fagligt miljø med danske og udenlandske kolleger. Du vil komme til at indgå i et godt kollegialt fællesskab med gode muligheder for faglig udvikling og sparring.
Som afdelingstandlæge er dine primære opgaver varetagelse af ledende funktioner og undervisnings- og behandlingsopgaver i forbindelse med klinisk undervisning af tandlægestuderende under ansvar over for fagområdets videnskabelige ledelse. Du bidrager til udviklingen af instituttets fagområde gennem undervisning af høj international kvalitet. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger.
Dine opgaver vil primært bestå af deltagelse i klinisk og teoretisk undervisning af tandlægestuderende. Hertil kommer:
- Koordinering af opgaver, der udføres af de kliniske lærere
- Forestå den løbende evaluering af de studerende
- Tilrettelæggelse, gennemførelse og løbende opdatering af undervisningen
- Udvikling af undervisningsmateriale
- Visitation af patienter
- Behandling af henviste patienter med behandlingsbehov af særlig undervisningsmæssig interesse
- Forsøg med afprøvning af nye materialer, metoder og behandlingsformer
Du refererer til sektionslederen.
Dine kompetencer
Du har en baggrund inden for kæbekirurgi. Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning af tandlægestuderende i fagområdet kæbekirurgi og oral patologi samt klinisk faglig ekspertise på højt niveau og erfaring med selvstændig udvikling af klinisk undervisningsmateriale. Du er uddannet tandlæge, har dansk autorisation som tandlæge og ret til selvstændigt virke.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.
For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier.
For at komme i betragtning til stillingen skal ansøger opfylde de formelle krav til videnskabelige ansættelser ved Aarhus Universitet og indsende alt relevant ansøgningsmateriale inden ansøgningsfristen. Ansøgninger, der er væsentligt mangelfulde, vil ikke indgå i den videre vurdering.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutleder, Siri Beier Jensen tlf.: +45 9350 8525
Arbejdsstedet er Institut for Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.
Vi forventer at afholde samtaler i begyndelsen af juni.
Ansættelsesperiode
Afdelingstandlæger ansættes for en periode på 3 år. Efter udløbet af denne ansættelsesperiode kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.
Ansættelsesgrundlag
- Ansættelse som afdelingstandlæge forudsætter odontologisk kandidateksamen samt klinisk faglig ekspertise på højt niveau og erfaring med selvstændig udvikling af klinisk undervisningsmateriale.
- Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
- Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten - Bilag 6.
- Aflønning sker i overensstemmelse med ovenstående og Lønkatalog for medarbejdere ved Health.
- Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Eksamensbevis
- Skabelon til ansøger – øvrige videnskabelige stillinger
- Dokumentation for dansk autorisation som tandlæge og specialtandlæge, hvis relevant for stillingen, uploades under feltet ’Ekstra dokumenter’
- Publikationsliste, hvis relevant for stillingen
- Undervisningsportfolio, hvis relevant for stillingen. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere tandlæge jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 21 april og udløber 5 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Siri Beier Jensen +4593508525
Lignende jobs
Tandlæger til klinisk undervisning inden for Kæbekirurgi og Oral Patologi
Vil du være med til at uddanne fremtidens tandlæger?
Afdelingstandlæger til Sektion for Ortodonti - Aarhus Universitetudløber snart
Tandlæge til klinisk undervisning i pædodonti, Aarhus
Studentermedhjælpere til Institut for Odontologi og Oral Sundhed