Afløser til 4-årig pige med infantil autisme
Afløser til 4-årig pige med infantil autisme
Lejre Kommune søger en engageret og omsorgsfuld afløser, til en opgave i en familie, med en pige på 4 år, som går i børnehave. Opgaven består i at afløse forældrene, ved at varetage pasning af pigen i hjemmet.
Om opgaven
Pigen har diagnosen infantil autisme, hvilket betyder, at hun har brug for forudsigelighed, tydelig struktur og støtte til at forstå og navigere i sociale situationer. Hun kan reagere med frustration, hvis rutiner brydes, men trives i trygge rammer med kendte voksne. Samspillet kræver ro, tålmodighed og en anerkendende tilgang, med fokus på nærvær og tydelig guidning.
Som afløser får du mulighed for at skabe trygge og hyggelige rammer for denne pige, som du vil have 1:1 kontakt med. Opgaven indebærer ingen behandlings- eller støttefunktion, men handler om almindelig pasning og samvær i hjemlige rammer.
Arbejdstid
Afløser har mulighed for at få op til 32 timer om måneden, fordelt på både hverdage og weekenddage. Den konkrete plan for afvikling af timer, aftales med familien.
Løn- og ansættelsesvilkår
Timeløn: 137,72 kr. (2025-niveau, løntrin 7, Lejre Kommune). Løn udbetales bagud den sidste hverdag i måneden til NemKonto. Feriepenge: 12,5 % jf. ferieloven.
Der indhentes børneattest inden ansættelse.
Vi søger dig, der
- er ansvarsbevidst, stabil og har en varm tilgang til børn og kan skabe ro og tryghed i samspillet
- trives med selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med familien
Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i opgaven, er du velkommen til at kontakte teamleder Sara Christensen, på tlf. 91 17 19 98 eller på mail: kaitlin72jhickssastc@burke-lunathompsonlara-howardlejre.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet er placeret i Lejre kommune, Region Sjælland. Se flere børnepasser jobs i Lejre eller Region Sjælland.
Oprettet 31 januar og udløber 28 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Sara Christensen kaitlin72jhickssastc@burke-lunathompsonlara-howardlejre.dk +4591171998