Afsnitsledende psykolog med interesse for ledelse, udvikling og drift til Ambula

Region Hovedstaden logoPsykolog · Glostrup ·

Har du lyst til at være en central drivkraft i den fortsatte udvikling af et spændende ambulatorium med dedikerede medarbejdere?

Vores ambulatorie har gennem de seneste år haft vokseværk og derfor søger vi en afsnitsledende psykolog, som kan indgå i en trio ledelse sammen med afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske.

Velkommen indenfor hos Ambulatorie og dagafsnit for 4-8-årige børn, B291
Afsnittet består af et stort ambulatorium, samt et dagafsnit med plads til 4 børn. Vi har regions- og højt specialiseret funktion indenfor børn med komplicerede neuropsykiatriske tilstande samt psykofarmakologisk behandling af børn under 6 år.

Personalegruppen er tværfaglig og består af sygeplejersker, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeut samt et sekretariat.

I afsnittet har vi løbende fokus på hvad der har værdi for patienterne og deres familier. Vi ser samarbejdet med forældrene som en vigtig del af udredningen og behandlingen af deres barn. Vi er meget opmærksomme på at udvikle vores kompetencer. Blandt andet i form af sidemandsoplæring og relevante kurser og uddannelser.

Vi vægter faglighed, udvikling, samarbejde og arbejdsmiljø meget højt, under hensyntagen til at den daglige drift af et stort ambulatorium skal kunne fungere.

Din rolle og dine ansvarsområder
Din primære ledelsesopgave vil være at sikre opgavefordeling og flow af patienter til udredning og behandling i ambulatoriet. Derudover anvendes ledelsestiden på følgende ansvarsområder:

Personaleledelse

Du kommer til at dele ledelsesansvaret med den afsnitsledende overlæge og oversygeplejersken for en tværfaglig personalegruppe.

Din fornemmeste opgave bliver at støtte og udvikle den enkelte såvel som den samlede personalegruppe i at løfte kerneopgaven og samtidig sikre trivslen på afsnittet.

Du er åben for samspillet i medarbejdergruppen og skaber trivsel og et godt arbejdsmiljø gennem åbenhed og tillid.

Faglig ledelse

Du, oversygeplejersken og den afsnitsledende overlæge skal sikre, at medarbejderne- uanset faggruppe- har de rette kompetencer og at faglige retningslinjer og vejledninger følges.

Driftsledelse

Du skal være med til at sikre driften, så vi sammen kommer i mål med at udrede de mange patienter der står og venter. Herunder i samarbejde med sekretærerne at finde løsninger på patient tider og booking af patientforløb.

Du vil få til opgave at kapacitetsstyre og løbende tilpasse medarbejdernes ugeplaner på baggrund af henvisningstal.

Vi arbejder med forbedringskultur. Du skal kunne motivere og udvikle en kultur, hvor medarbejderne aktivt deltager og inddrages i forbedringsarbejdet.

Strategisk ledelse

Du vil sammen med afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske sikre, at hospitalets og centerets strategier omsættes til konkret virkelighed i afsnittet. I samarbejde med afdelingens øvrige ledere vil du deltage i den strategiske ledelse af hele det ambulante tilbud i regionen.

Du vil indenfor alle ledelsesområder kunne få sparring og god støtte hos afdelingsledelsen, som du også refererer til.

Vi tilbyder
Introduktionsprogram skræddersyet til dig: Du vil få et grundigt introduktionsprogram, der er tilrettelagt ud fra din erfaring og dine kompetencer. Ligeledes får du tilknyttet en mentor de første 6 måneder.

Udvikling til dig: Vi sørger løbende for, at du er godt klædt på til at varetage ledelsesopgaven.

Du vil dagligt kunne sparre med den afsnitsledende overlæge og oversygeplejersken, og du vil blive en del af en erfaren ledergruppe, der sparrer på tværs.

Et afsnit med fagligt dedikerede medarbejdere: Du møder fagligt dygtige, motiverede og samarbejdende medarbejdere i din hverdag.

Dine kvalifikationer og kompetencer
Du har autorisation som psykolog, og optimalt har du både ledelses- og børne/ungdomspsykiatrisk erfaring, men vi er opmærksomme på, at den rette kandidat til jobbet kan komme med en anden baggrund.

Du er handlekraftig og struktureret i udførelsen af dit arbejde, og er ikke bange for at tage nødvendige beslutninger.

Du har flair for overblik, struktur og organisering. Med din gode situationsfornemmelse vurderer du, hvornår der skal træffes beslutninger, og hvornår der er behov for empati og omsorg.

Du har et balanceret fokus på faglig udvikling, arbejdsmiljø og den daglige drift af ambulatoriet.

Du er nysgerrig på forandrings- og forbedringsindsatser, og du bidrager med kreativitet og vedholdenhed. Desuden formår du at ”oversætte” forandringer for medarbejderne.

Du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner. Du er en god samarbejds- og sparringspartner, der er diplomatisk og respektfuld i din kommunikation, og du evner og har lyst til at arbejde tværfagligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du starter pr. 1. juli 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist er d. 10.5.26. Samtalerne forventes afholdt d. 20.5.26

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

I henhold til gældende lovkrav skal der ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises anmærkningsfri børneattest.

Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Rikke Tafdrup på 4017 2283, rikke.tafdrup@regionh.dk eller chefsygeplejerske Henrik Ingemann Andersen på 2141 1850, henrik.Ingemann.Andersen@regionh.dk .

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Jobbet er placeret i Glostrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere psykolog jobs i Glostrup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 15 april og udløber 10 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Rikke Tafdrup timothyprestonwhernandezrikke.tafdrup@carterhicks-fullerregionhgonzalez.dk +4540172283

Lignende jobs