Akademisk medarbejder søges til barselsvikariat i Psykiatrienheden

Region Syddanmark logoFaglig Konsulent · Vejle ·
Region Syddanmark / psyk / administration / politisk / Fuldtid / Fuldtid / Vikar

Vil du være med til at styrke psykiatrien i Region Syddanmark, og trives du i krydsfeltet mellem sekretariatsbetjening, administration og politisk betjening? Har du flair for struktur, skriftlig formidling og samarbejde i en politisk styret organisation. Så er du måske den barselsvikar, vi søger.

Om os

Psykiatri og tværsektoriel koordination er en relativt nyetableret stab i Regionshuset i Region Syddanmark. Staben består af tre enheder: PsykInfo, Tværsektoriel koordination og Psykiatrienheden.

Du bliver en del af Psykiatrienheden, som består af 15 engagerede medarbejdere. Enheden arbejder primært med opgaver og indsatser under Regions Syddanmarks psykiatriplan og den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Opgaverne spænder bredt og løses i samspil med både det politiske niveau, koncerndirektionen, øvrige stabe og regionens sundheds- og sygehuse, herunder særligt de psykiatriske afdelinger.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Sekretariatsbetjening af administrative mødefora
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af dagsordenspunkter
  • Udarbejdelse af notater, bemærkninger og præsentationer (PowerPoint)
  • Koordinering og opfølgning på opgaver under Psykiatriplanen
  • Diverse ad hoc-opgaver i Psykiatrienheden

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse
  • Gerne har erfaring fra – eller kendskab til – psykiatriområdet og/eller en politisk ledet organisation
  • Er en stærk skriftlig formidler og kan formulere dig klart og præcist
  • Har gode analytiske evner og kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger
  • Arbejder struktureret og har overblik – også når der er mange parallelle opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt, men trives med samarbejde og vidensdeling
  • Serviceminded

Ansættelsesbetingelser

Du ansættes på fuld tid med fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemmefra én til to dage om ugen, når du er kommet godt ombord i opgaverne. Dit arbejdssted bliver i Regionshuset i Vejle – 15 minutters gang fra Vejle Station.

Løn- og ansættelsesvilkår aftales efter gældende overenskomst.

Vi forventer ansættelsesstart den 1. maj 2026.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Lene Hovedskou på tlf. 24798232 eller akademisk konsulent Sofie Venborg Hesselbjerg på tlf. 23328154.

Sådan søger du

Send din ansøgning sammen med relevante bilag ved at bruge linket ”Søg stillingen”.

Ansøgningsfristen er den 4. marts 2026.

Ansættelsessamtale afholdes den 12. marts 2026.

Jobbet er placeret i Vejle kommune, Region Syddanmark. Se flere faglig konsulent jobs i Vejle eller Region Syddanmark.

Oprettet 10 februar og udløber 4 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Lene Hovedskou elizabeth87lene.hovedskou2cgarcia@rsydmendozamoore.dk +4524798232