Drømmer du om at sikre fremtidens IT-løsninger på Sygehusapoteket i Nordjylland?

IT-Supporter / IT / systemvalidering / compliance / IT-sikkerhed

Vil du være med til at sikre fremtidens IT-løsninger i en farmaceutisk reguleret virksomhed?

Sygehusapoteket Region Nordjylland søger en akademisk medarbejder til en stilling med fokus på IT-relaterede opgaver. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at sikre kvalitet, compliance og effektiv drift af vores IT- og OT-systemer.

Om os
Sygehusapoteket Region Nordjylland er en farmaceutisk virksomhed med ca. 230 engagerede medarbejdere. Vi understøtter sikre og effektive medicineringsforløb for patienter i hele Nordjylland – gennem produktion, logistik og rådgivning.

Du bliver 3. person i IT-teamet i afdelingen Support og Teknik. Afdelingen består af 21 specialister og fungerer som en central støttefunktion på Sygehusapoteket, som arbejder med IT-løsninger, kvalificering/validering, projektledelse, GMP, kliniske forsøg og teknisk support.

Dine arbejdsopgaver
Du vil indgå i IT-teamet og få ansvar for en bred vifte af opgaver inden for både IT og OT:

  • Ansvar fra idé til færdig implementering af relevante opgaver indenfor IT/OT.
  • Support til systemejere og -administratorer.
  • Udarbejdelse af instruktioner, risikovurderinger, kvalitetsaftaler og CAPA’er.
  • Håndtering af audits, afvigelser, ændringssager og reklamationer.
  • Drift og dokumentation af IT-systemer (audit trail, review, baseline, systemstrategi).
  • Koordinering ved f.eks. systemopgraderinger og nedlukninger.
  • Selvstændig udformning af beslutningsgrundlag.
  • Skal have finger på pulsen mht. nuværende og kommende krav.
  • Deltagelse i valideringsaktiviteter og IT-sikkerhedsarbejde.
  • Sparring og rådgivning på tværs af organisationen.
  • Identifikation af GAP’s og sikring af compliance indenfor området.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse som f.eks. cand.it., cand.scient., cand.polyt. eller lignende med følgende profil/evner:

  • Evne til at tænke løsninger fremfor begrænsninger.
  • Proaktiv og målrettet.
  • Evne til at gå forrest.
  • Kendskab og erfaring i krydsfeltet mellem GMP og IT/OT.
  • Lyst og evne til selvstændigt at koordinere og afslutte opgaver.
  • Har en hands-on tilgang og trives med ansvar.
  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk.

Vi tilbyder

  • Et alsidigt og meningsfuldt job med stor faglig variation.
  • Et stærkt IT-team med høj grad af sparring og samarbejde.
  • Gode udviklingsmuligheder og mulighed for efteruddannelse.
  • Et godt arbejdsmiljø med sociale arrangementer og fleksible vilkår.

Praktisk information

  • Arbejdssted: Porsvej 1, 9000 Aalborg
  • Jobstart: 01-03-2026 eller efter aftale
  • Løn og vilkår: Efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner inkl. fuldt arbejdsgiverbetalt pension, flekstid og mulighed for hjemmearbejde.
  • Ansøgningsfrist: 31-12-2025
  • Samtaler: 1. samtale: 07-01-2026, 2. samtale: 19-01-2026
  • Yderligere info: Kontakt afdelingsleder Keld Winther Pedersen på mobil 23 41 50 92 eller IT-medarbejder Maria Fritz Berentzen på 23 61 05 92 (tilgængelig indtil 21-12-2025).

Læs mere på http://www.sygehusapoteket.rn.dk og https://www.linkedin.com/company/sygehusapoteket/
Der vil i forbindelse med ansættelsesproceduren blive foretaget en typetest.

I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelse er betinget af godkendelse af denne.

 
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.
***Om Region Nordjylland****I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.*

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse**, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Lignende jobs

Se flere IT-Supporter jobs i Aalborg eller hele Region Nordjylland