Aktive eftermiddage med nysgerrig dreng i Viborg
Har du lyst til at spille fodbold, bygge forhindringsbaner og tage de store snakke om livet – og samtidig være en god rollemodel for en 7-årig dreng med masser af energi og spørgsmål om verden? Så læs videre her!
Om opgaven
Du vil tilbringe tid med en fantasifuld og videbegærlig dreng, der bor med sin familie i Viborg. Han interesserer sig for naturvidenskab, kroppen, dyr, havet og verdens opståen – og han stiller gerne de store spørgsmål om livet. Samtidig elsker han at være i bevægelse: spille fodbold, hoppe på trampolin, bygge forhindringsbaner eller tage en tur i skoven og på legeplads. Indendørs kan I spille brætspil, PlayStation eller se en dokumentar om natur og dyr.
Drengen har autismespektrumsforstyrrelse. Han kan være lydsensitiv og har brug for rolige rammer og dig, der kan bevare overblikket. Når han bliver presset, kan han reagere verbalt og have brug for at trække sig. Din opgave er at skabe forudsigelighed, tage initiativ til aktiviteter og være en stabil voksen, som han kan spejle sig i og føle sig tryg hos.
Om dig
Du er ufaglært og har lyst til at gøre en forskel for et barn, der har brug for en tydelig og rolig voksen. Du kan sætte rammer for en aktivitet og samtidig være fleksibel, når tempoet skal justeres.
Du forstår, at relationer tager tid, og at respekt og tålmodighed er vejen frem. Har du kendskab til autisme, er det en fordel – men det er ikke et krav.
Måske er du studerende eller ung i sabbatår og har lyst til et meningsfuldt fritidsjob, hvor du kan være en positiv rollemodel i et barns hverdag.
Arbejdstid
Arbejdstiden ligger enten mandag eller onsdag i tidsrummet fra kl. 15.00–18.00.
Der kan derudover forekomme en weekendvagt indimellem.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christensen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 183520
Jobbet er placeret i Viborg kommune, Region Midtjylland. Se flere handicaphjælper jobs i Viborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 18 februar og udløber 15 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anika Christiansen +4536344990
Lignende jobs
Pædagogisk støtte med ro og genkendelighed for 7-årig dreng
Pædagog søges til borger i Bjerringbro
Specialpædagogisk 2:1-opgave for 16-årig nær Silkeborg
Lærer, pædagog eller sygeplejerske til 1:1‑støtte dreng med autisme i Silkeborg
Er du klar til en udfordring? Så søger vi en dejlig dreng aflaster i Hadsten