Alloplastiksektionen på Hospitalet i Næstved søger Overlæge eller Speciallæge

Region Sjælland logoLæge · Næstved ·
Region Sjælland / Hospital / Sundhed / ortopædkirurgi / alloplastik / hoftealloplastik / Fuldtid / Fuldtid

Nu har du muligheden for, at søge en attraktiv stilling som læge i alloplastiksektionen på Midt- og Vestsjællands Hospital Næstved.

Alloplastiksektionen er i fuld gang med et generationsskifte, og søger aktuelt en læge, som kan være med til at varetage alloplastikkirurgien i fremtiden.

Vi søger derfor enten en erfaren overlæge indenfor hoftealloplatik, knæalloplatik eller begge ellen en speciallæge, som kan oplæres i alloplastikkirurgien.

Tiltrædelse 1. maj eller efter aftale.

Er det dig vi søger, så kommer du til at indgå i et team med 3 afdelingslæger og 8 overlæger, der årligt udfører omkring 1700 knæ- og hoftealloplastikker samt 150 revisioner. Operationerne foretages på 14 ugentlige lejer hvoraf nogle har aktivitet til klokken 17.30.

Udover den operative aktivitet indgår arbejdet i ambulatoriet og på stuegang som en funktion mandag til fredag.

Center for Planlagt Ortopædkirurgi Næstved er en ren elektiv afdeling med ambulatorie og et fem-døgns sengeafsnit. Der er derfor ikke nogen aktiviteter i weekenden.

For overlægerne er der en lavt belastet beredskabsvagt fra hjemmet mandag-torsdag.

Udover alloplastiksektionen har Center for Planlagt Ortopædi fagområderne; fod, hånd og idræt, her opereres alle patienterne i sammedagskirurgisk regi.

Der arbejdes hen imod en øgning i antallet af ugentlige operationelejer, hvorfor der fra efteråret kan forventes arbejde i weekenden.

Vi forventer derfor at du:

  • Er uddannet speciallæge i Ortopædkirurgi.
  • Har erfaring med, eller interesse for alloplastikkirurgi
  • Gerne vil bidrage til det gode arbejds- og læringsmiljø.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj faglighed.
  • En arbejdsplads hvor arbejdsmiljø, humor og godt kollegialt samarbejde vægtes højt.
  • Mulighed for fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.
  • Gode oplæringsmuligheder og stort operativt volumen.
  • Muligheder for forskning.

Afdelingen deltager i den lægelige videreuddannelse, og du vil derfor møde læger i introduktions- og hoveduddannelsesstillinger samt læge i uklassificeret ansættelse, som en del af din hverdag. Herudover deltager du i undervisning af ambulatorie og operationspersonale.

Ortopædkirurgisk afdeling Midt- og Vestsjællands Hospital er en stor afdeling med aktiviteter fordelt på to matrikler i henholdsvis Slagelse og Næstved.

Næstved er elektivt sygehus med et 5-dages sengeafsnit, ambulatorie, ambulant og stationært operationsafsnit. Der udføres kirurgi på hovedfunktionsniveau indenfor håndkirurgi, fodkirurgi, idrætskirurgi og alloplastikkirurgi.

Slagelse er akut sygehus med ortopædisk traumatologi, regionsfunktion i håndkirurgi og danner rammen om et stort tværfagligt sårcenter.

Denne stilling er med primær tjeneste i Næstved.

Har du mod på at høre mere om vores lille fællesskab i Næstved, kunne du tænke dig at supplere en ansættelse med forskning eller har du andre ønsker til en ansættelse, så tøv ikke med at kontakte Ledende over læge Manuel Bieder eller Chef læge Henrik Vilsner.

Ansøgningen skal være motiveret og de 7 kompetenceområder adresseres relevant i CV’et.

Samtaler afholdes løbende.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Jobbet er placeret i Næstved kommune, Region Sjælland. Se flere læge jobs i Næstved eller Region Sjælland.

Oprettet 3 februar og udløber 15 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Manuel Bieder sjenningswgreenmbid@goodman-brewerregionsjaellandreedjones.dk +4593574199 / Henrik Vilsner martinsuzannebrowndavidhvlgregory40@gordon-hudsonreynolds-bautistaregionsjaellandray-smith.dk +4529255995