Ambitiøs generalist til Beredskabsstyrelsens kontor for strategi og udvikling

Sagsbehandler · Rudersdal ·

Vil du være med til at omsætte politiske ambitioner til konkrete resultater i en styrelse, med et afgørende samfundsansvar og stor politisk bevågenhed? Vil du arbejde med strategi og virksomhedsstyring i en organisation, der er i markant udvikling?

Så skal du søge stillingen som generalist i Beredskabsstyrelsens kontor for Strategi og Udvikling.

Om os
Verden er i hastig forandring. Krig i Europa, skærpet geopolitisk rivalisering, klimaforandringer og hybride trusler stiller nye krav til Danmarks beredskab. I Beredskabsstyrelsen arbejder vi for at udvikle redningsberedskabets evne til at forebygge, modstå og håndtere kriser og katastrofer i tæt samspil med nationale og internationale partnere.

Beredskabsstyrelsen er i markant udvikling som følge af de politiske ambitioner på beredskabsområdet. Det stiller store krav til styrelsens arbejde med strategi og udvikling.

Kontoret Strategi og Udvikling løser en række centrale, tværgående udviklingsopgaver i Beredskabsstyrelsen i tæt samarbejde med styrelsens direktion og fagkontorer:

  • Vi omsætter politiske ambitioner til konkrete initiativer. Det indebærer blandt andet udarbejdelse af oplæg til politiske aftaler
  • Vi rådgiver styrelsens direktion omkring den strategiske og faglige udvikling af styrelsen.
  • Vi er tovholder på de politiske aftaler, der er indgået på Beredskabsstyrelsens område. Det indebærer fx projektstyring på tværs af organisationen og løbende rapportering om fremdrift til direktionen og det politiske niveau
  • Vi har ansvaret for Beredskabsstyrelsens strategiske styringsværktøjer. Det drejer sig blandt andet om strategiopfølgning, mål- og resultatplan, ledelsesinformation og årsrapport

Om stillingen
Strategi og Udvikling er et lille kontor med store opgaver. Vi er pt. normeret til seks medarbejdere og en chef. Det er centralt for os, at kontoret har både beredskabsfaglige- og generalistkompetencer.

Din hverdag varierer, men nogle af dine ansvarsopgaver kan være at:

  • Omsætte politiske beslutninger til konkrete løsninger og initiativer
  • Udarbejde analyser og notater til direktionen
  • Bidrage til høringer, folketingsspørgsmål, m.m.
  • Følge op på iværksatte initiativer, økonomisk styring og bidrage til afrapportering
  • Udvikle Beredskabsstyrelsens strategiske styringsværksøjer (strategi, ledelsesgrundlag, mål- og resultatplan, m.v.)
  • Udarbejde kvartalsvis ledelsesinformation (opfølgning på KPI’er)

Dine konkrete opgaver tilrettelægges på baggrund af dine kompetencer og interesser. Uanset hvilken opgave du får, bliver du en central del af et team og en organisation, der er præget af stærk korpsånd og en fælles forståelse af, at vi opnår de bedste resultater, når vi løfter i flok.

Arbejdet i Strategi og Udvikling kan være omskifteligt, både når det gælder arbejdsopgaver og tempo. Det stiller krav om fleksibilitet hos den enkelte medarbejder og til kontoret som helhed. Fleksibiliteten går begge veje, så der fx også er plads til familielivet. Vi har stort fokus på at skabe et stærkt kollegialt arbejdsmiljø, og vi støtter hinanden med at nå i mål med vores opgaver.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol, cand.polit eller cand.jur. Du kan være nyuddannet eller mere erfaren. Det vigtigste er din personlige drivkraft og interesse for området, og at du er parat til at yde en ekstra indsats, når opgaverne kræver det.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har stærke analytiske evner, et godt strategisk blik og en god politisk forståelse
  • Har stærke formidlingsevner – i særdeleshed på skrift
  • Er struktureret, omhyggelig og forstår vigtigheden i at have styr på detaljerne
  • Har stor interesse for beredskabsområdet. Erfaring er en fordel, men ikke et krav

Som person forestiller vi os, at du:

  • Tager ansvar og udviser engagement i opgaveløsningen
  • Forstår vigtigheden af at arbejde som en del af et team og skabe resultater gennem samarbejde
  • Finder motivation i en arbejdsdag med varierende opgaver og tempo
  • Kan holde mange bolde i luften samtidigt og bevare overblikket
  • Er nysgerrig og udviklingsorienteret. Du har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt og personligt, ligesom du er åben for feedback og klar på en stejl læringskurve

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Birkerød.

Som ansat i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab er du omfattet af særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ane-Kirstine Birnbaum på telefon 2310 6777 eller brs-akb@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 25. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte.

Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber.

Styrelsen varetager en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet.

Jobbet er placeret i Rudersdal kommune, Region Hovedstaden. Se flere sagsbehandler jobs i Rudersdal eller Region Hovedstaden.

Oprettet 21 april og udløber 25 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Katrine Glyngbo scruz00405801jasonsimmons@romerofoxmil.dk +4532665542

Lignende jobs