Piccoloer/Piccoliner til Amgros (Start marts/august 2026)
Vi tilbyder en 32,5 timers stilling, der rummer en høj grad af selvstændighed og ansvar, og hvor din fornemste opgave er at hjælpe med at skabe rammerne for et behageligt arbejdsmiljø.
Du får både dine egne ansvarsområder, og kommer til at indgå i et team, hvor alle arbejder tæt sammen om opgaverne og hjælper hinanden.
I det daglige bidrager du til mange forskellige opgaver, der bl.a. inkluderer:
- Opdækning og afrydning ved møder og servicering af kaffeområder
- Anrette fredagsmorgenmad
- Oprydning og lettere rengøring i the-køkkener
- Ansvarlig for at alle fællesområder fremstår ryddelige og ordentlige
- Opfyldning af kopipapir, kontorartikler mv.
- Afløsning i reception og telefonomstilling
- Varebestilling, mindre ærinder og indkøb i byen.
Hvem er du?
Du har nok planlagt et sabbatår efter gymnasiet og har lyst til et spændende og selvstændigt job, inden du skal videre med noget andet.
Vi ønsker os en piccolo/piccoline, som er udadvendt, serviceminded og har et godt humør. Det er vigtigt, at du er mødestabil, kan arbejde selvstændigt og er omhyggelig og ansvarsbevidst med dine opgaver.
Du er minimum 18 år og har en afsluttet ungdomsuddannelse bag dig, når du starter.
Vi søger to piccoloer/piccoliner – én med opstart omkring den 1. marts 2026 og én med opstart omkring den 1. august 2026.
En omskiftelig hverdag i en organisation, der brænder for at gøre en forskel
I Amgros trives vi godt med frihed under ansvar. Du vil opleve en organisation, hvor alle taler med alle, og hvor dine kolleger brænder for det, de laver. Vi har højt til loftet, plads til at være forskellige og god energi. Du får et alsidigt job og ansvar for de mange opgaver, der får hverdagen til at hænge sammen for alle de 160 ansatte. Opgaverne er mangeartede og vil veksle mellem faste daglige rutiner og ad-hoc opgaver.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet man-fre kl. 7.30-17.00, og de 32,5 ugentlige arbejdstimer planlægges i fællesskab med den anden piccolo/piccoline.
Kontakt og ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning og CV senest den 15. februar 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Ina Barrett, telefon 30 34 66 28 fra den 9. februar 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere piccoline jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 2 februar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Louise Højsted qlesterlohyriverabakerscott@ho-smithamgroshernandez-hernandezanderson.dk +4588713039