Anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands Politi søger nye anklagere

Rigspolitiet logoJurist · København ·
Rigspolitiet / Remote / Fuldtid / Fuldtid / Fjernarbejde

Går du med overvejelser om at skifte karrierespor og bidrage til arbejdet med at skabe retssikkerhed? Så kan anklagemyndigheden tilbyde en spændende hverdag med retssagsarbejde i et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger og med god mulighed for individuel kompetenceudvikling.

Anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands Politi har lige nu ledige anklagerstillinger – både hvis du er nyuddannet, og hvis du er erfaren jurist.

I anklagemyndigheden vil du fra første dag få et stort ansvar med meningsfulde og vigtige arbejdsopgaver, og du vil mærke den særlige energi, der er i anklagergerningen. Du skal samarbejde med politiet, vurdere beviser, forberede sagerne, afhøre vidner, procedere sagen for retten og måske tale med medierne.

Med et unikt kollegialt fællesskab og målrettet uddannelse klæder vi dig godt på til den vigtige samfundsopgave, som arbejdet med straffesager er. Der er meget på spil i straffesager. Når retten sættes i en straffesag, er det pr. definition et konfliktfyldt rum. Anklageren skal kunne navigere professionelt og objektivt i det rum. Derfor får du en skræddersyet uddannelse, hvor du lærer om afhøringsteknik, straffeproces, pressehåndtering og meget mere. Du får også en mentor, der i samspil med uddannelseselementerne sikrer, at du op-arbejder de faglige og personlige kompetencer, som er nødvendige i anklagerjobbet. Hvis du har en længere relevant erfaring fra andet juridisk arbejde, så har vi et særligt tilpasset uddannelsesforløb til dig.

Arbejdet som anklager åbner op for en spændende karrierevej med mulighed for specialisering i fx spektakulær økonomisk kriminalitet eller alvorlig personfarlig kriminalitet, mulighed for at bidrage til udviklingsprojekter i hele straffesagskæden i samarbejde med politi, domstole og kriminalforsorg, mulighed for ledelsesopgaver og meget mere.

Kvalifikationer
Du skal være uddannet jurist (cand.jur.) med et solidt fagligt fundament.

Målgruppen for stillingerne er jurister, der gennem en privat eller offentlig ansættelse har oparbejdet kompetencer og relevant erfaring, som kan anvendes i arbejdet med straffesager og retsarbejde eller har en stærk motivation og evne for at oparbejde viden og kompetencer inden for anklagemyndighedens område.

Det er således ikke et krav, at du har retserfaring. Vi skal nok sikre, at du får den rette uddannelse og bliver klædt tilstrækkeligt på til at varetage rollen.

Vi forestiller os, at du:
• kan håndtere et stort ansvar,
• er god til at bevare fokus – også når tingene går stærkt,
• kan arbejde selvstændigt og har gennemslagskraft,
• er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt og kan formidle lovgivning i et let forståeligt sprog samt
• har gode samarbejdsevner og et godt menneskeligt kompas.

Om anklagemyndigheden
I anklagemyndigheden arbejder vi hver dag med at skabe retssikkerhed og sikre, at straffesager altid bliver behandlet på en ordentlig og retfærdig måde. Anklagemyndighedens kerneopgave er at retsforfølge strafbare forhold og bidrage til, at Danmark er et af verdens førende retssamfund. Vi skal sammen med politiet sørge for, at skyldige bliver draget til ansvar, og at uskyldige ikke bliver retsforfulgt, samt at alle borgere og sager behandles med objektivitet, uafhængighed og integritet og med fokus på kvalitet og effektivitet.

Anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands Politi
Anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands Politi dækker et stort geografisk område og to retskredse – nemlig Retten i Esbjerg og Retten i Sønderborg.

Vi holder fortrinsvist til på politikredsens hovedstation i Esbjerg, men vi arbejder digitalt med straffesagerne, og der er – efter en onboardingperiode med sidemandsoplæring – mulighed for at benytte arbejdspladserne på alle kredsens politistationer, herunder i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Vejen og Tønder.

Efter onboardingperioden vil du få mulighed for at arbejde hjemmefra, ligesom arbejdet kan tilrettelægges som en 4-dages arbejdsuge, hvis du ønsker det.

Da vi lægger stor vægt på det kollegiale fællesskab, medarbejderudvikling og videndeling, skal du dog være forberedt på at møde ind på hovedstationen i Esbjerg af og til.

Bor du i kredsens sydøstlige hjørne, kan du forvente primært at give møde ved Retten i Sønderborg for at imødekomme behovet for balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Den konkrete lønindplacering, herunder eventuelle tillæg, vil afhænge af dine kvalifikationer og erfaring. Hvis du har kortere erfaring eller er nyuddannet, vil du blive lønindplaceret som fuldmægtig, mens jurister med længere relevant erfaring kan forhandle om indplacering som special- eller chefkonsulent.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige klassifikationsgrad (Hemmeligt). Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Du vil blive ansat på Justitsministeriets område med medfølgende mulighed for rokering til andre stillinger inden for ansættelsesområdet.

Kontakt og ansøgning
Din motiverede ansøgning vedlægges CV, bachelor- og kandidatbevis, karakterudskrifter fra både bachelor- og kandidateksamen og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Stillingerne søges via linket.

Vil du høre mere om os og jobbet, er du velkommen til at kontakte anklager Laura Brogaard Poulsen og Caroline Buchsti Hermansen fra Rigsadvokatens Personalesektion på mail personale@ankl.dk (mailadressen kan ikke anvendes til ansøgning).

Når du har søgt en stilling, vil du modtage en autogeneret mail med bekræftelse.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Din ansøgning skal være modtaget senest fredag den 24. april 2026. Samtaler forventes afholdt den 5. og 6. maj 2026 i Jylland. Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk og generelt om Justitsministeriets område på www.justitsministeriet.dk.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere jurist jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 10 april og udløber 24 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Laura Brogaard Poulsen lpo014lindsay76rhodesjustin@bishopstarkankl.dk +4530124761

Lignende jobs