Anlægsgartnere til grøn pleje og vedligehold i Midt- og Østjylland

Forstas A/S logoAnlægsgartner · Favrskov ·
Forstas A/S / Fysisk / Udendørs / Fuldtid / Fuldtid

Vi søger erfarne og selvkørende anlægsgartnere inden for det grønne område til forskellige plejeopgaver på DSB-lokationer i Midt- og Østjylland. Er det dig?

Om stillingen

Du vil i perioden fra ca. april til oktober udføre arealpleje på DSBs stationer, herunder bl.a. ukrudtsbekæmpelse, græsslåning og tilsynsopgaver samt øvrigegrønne plejeopgaver. Øvrige helårsopgaver på stationerne består bl.a. i beskæring samt renhold og fejning.

Der vil i vinterperioden også være mulighed for at deltage i vintertjenesten i Forstas.

Du udfører som regel de daglige opgaver på stationerne på egen hånd, og du skal derfor kunne holde dig selv i gang og trives i at arbejde selvstændigt. Du skal desuden være indstillet på, at der kan være travle perioder – og omvendt også perioder med mindre aktivitet.

Vi forventer, at du…

  • Er faglært anlægsgartner inden for det grønne – eller kommer med relevant erfaring
  • Minimum har kørekort B, gerne BE
  • Trives med et alsidigt og afvekslende job
  • Er stabil, pålidelig og engageret i dit arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt

Vi ser gerne, at du er bosiddende i Øst- eller Midtjylland, da du primært vil udføre dine opgaver i en radius i og omkring Silkeborg, Horsens og Skanderborg.

Vi tilbyder:

  • En fast stilling med løn efter kompetencer og erfaring samt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Gode kollegaer i et afslappet og fagligt miljø
  • En arbejdsmiljøcertificeret arbejdsplads, hvor sikkerhed, sundhed og samarbejdet er baseret på dialog og værdier om fælles ansvar
  • En dynamisk og udfordrende hverdag med fokus på resultater og personlig udvikling

Der vil som udgangspunkt blive stillet firmabil til rådighed og alt nødvendigt udstyr.

Hos Forstas vægter vi frihed, og du får stor medindflydelse på egen hverdag. Du bliver desuden en del af en uformel arbejdsplads, hvor humor, ansvar og samarbejde går hånd i hånd. Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi støtter hinanden og udvikler os sammen.

Tiltrædelse

Vi læser ansøgninger og inviterer til samtale løbende med ansættelse efter aftale – dog snarest muligt. Tøv derfor ikke med at sende os din ansøgning og CV.

Vi glæder os til at byde nye kolleger velkommen.

Ansøgning, spørgsmål og kontakt

Er du interesseret i stillingen, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kennie Tost Dam på +45 2995 7052 eller Heidi Tøttrup Guldbrandt på +45 2995 4830 for at høre nærmere om jobbet.

Hvem er vi?

Forstas er en landsdækkende entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed, der primært arbejder for offentlige bygherrer, kommuner, Banedanmark, Vejdirektoratet, Forsvaret og forsyningsselskaber. Vores hovedkontor er beliggende i Fredericia. Vores øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Greve.

I Forstas har vi fokus på værdiskabende processer, og hvor der er kort vej fra beslutning til handling. Vi værdsætter åbenhed, dialog, samarbejde og forventer en ambitiøs og engageret tilgang til jobbet.

Hos os gør vi tingene på vores egen måde. Vi værdsætter frihed, ansvar og fællesskab frem for hierarkier og titler. Vi løfter i flok, og du får stor frihed til at forme din egen hverdag.

Jobbet er placeret i Favrskov kommune, Region Midtjylland. Se flere anlægsgartner jobs i Favrskov eller Region Midtjylland.

Oprettet 15 april og udløber 10 juni. Kilde: Jobnet

Kontakt: Kennie Dam kedawongthomaswoodjeremy@sloanhallforstas.dk +4529957052

Lignende jobs