Anlægsoperatør til Danmarks (og et af verdens) mest avancerede renseanlæg i Odense
Watopi beskæftiger sig med udvikling, opførelse og drift af decentrale teknologier til spildevandsrensning og vandgenbrug for et bedre vandmiljø og en mere bæredygtig fremtid.
Watopi blev grundlagt i 2020 på baggrund af næsten 20 års international brancheerfaring og har førende viden inden for avancerede renseanlæg til fjernelse af medicinrester, bakterier og andre miljøfremmede stoffer, målrettet kommuner, forsyningsselskaber og regioner i ind- og udland.
Vi nærmer os nu afslutningen på opførelse af renseanlægget ved Nyt OUH i Odense og søger derfor en dygtig kollega til af stå for driften af dette, idet Watopi også er ansvarlig for drift og vedligehold af renseanlægget i 10 år frem.
Vores renseanlæg er et lukket procesanlæg uden lugtgener, og modsat traditionelle renseanlæg består vores anlæg af både biologi, keramiske membraner, ozon, aktiv kul, ionbyttere, blæsere, slamtørrer og avancerede sensorer.
Som anlægsoperatør får du en central rolle:
Vi skal drive anlægget dygtigt for at levere en god ydelse til vores kunde, men derudover er renseanlægget i Odense Watopis første og som et af verdens mest avancerede anlæg vil det blive genstand for stor opmærksomhed fra ind- og udland, hvilket betyder at det også er afgørende for Watopi, at det er drevet godt og professionelt. Dels som aktiv for vores salgs- og markedsudvikling, dels som center for vigtig læring og kompetenceopbygning.
Som anlægsoperatør er dit mål at:
- Anlægget kører stabilt med gode renseresultater, effektivt brug af forbrugsmidler og høj oppetid.
- Anlægget er vedligeholdt så funktion, kapacitet og sikkerhed er bevaret.
- Logbog er fyldestgørende opdateret og de krævede analyser er udtaget og repræsentative.
- Sikkerhed- og sundhedsplaner for arbejdets udførelse efterleves.
- Beredskabs- og eskaleringsplan efterleves.
- Vi har et godt forhold til hospitalet og myndigheder.
- At anlægget fremstår rent og ryddeligt, så du er stolt af at vise det frem.
Dine primære opgaver omfatter:
- Drift-opfølgning: Opfølgning via SCADA og dialog med Watopi-eksperter vedrørende eventuelle justeringer af driften på baggrund af måleresultater og observationer.
- Egenkontrol: Prøvetagning og analyser på eget laboratorie og/eller forsendelse til eksterne laboratorier samt indtastning af resultater i logbog/driftsjournal.
- Bestilling af kemi og praktisk håndtering heraf på anlægget.
- Praktisk håndtering af ristegods på anlægget.
- Slamhåndtering: Omfatter praktisk håndtering af affaldscontainere på anlægget.
- Vedligeholdelsesopgaver samt registrering af disse i DALUX FM.
- Alarmhåndtering og håndtering af driftsforstyrrelser.
Du skal være indstillet på at arbejde selvstændigt med opgaverne, men vil også få et nært samarbejde med kollegaer og eksterne partnere, herunder eksperter inden for proces og teknik. Oplæring sker samtidigt med indkøring og opstart af anlægget.
Faglige kvalifikationer:
- Uddannelse som maskinmester, elektriker, VVS’er eller tilsvarende
- Gerne erfaring fra spildevandsbranchen og gerne taget kurser, der kvalificerer dig som spildevandsoperatør. Hvis ikke vil vi sørge for dette.
- Erfaren bruger af Microsoft Office-programmer
- Det er nødvendigt med gode dansk- og engelskkundskaber, da du skal kunne kommunikere med samarbejdspartnere og kolleger i tale og på skrift, læse instruktioner og analyser, skrive journaler og rapporter mm.
Personlige kvalifikationer:
Allervigtigst er, at du finder det spændende og motiverende at skulle drifte et avanceret og moderne renseanlæg. Herudover vægter vi, at
- du er samvittighedsfuld og et ordensmenneske
- du værdsætter et uformelt, men ambitiøst iværksættermiljø
- du har et positivt livssyn og en ”gøre-sit-bedste”-mentalitet
- du omgås andre med respekt og åbenhed
Øvrige forhold
Renseanlægget er beliggende Helikoptervej 25, 5260 Odense S og du skal bo, så du kan nå renseanlægget indenfor maks. 45 minutter.
Arbejdstid: Oplægget er en deltidsstilling på timeløn med variabelt timebehov og et garanteret minimums-timetal på 10-15 timer om ugen. I starten vil arbejdstiden ligge på ca. 37 timer pr. uge i forbindelse med oplæring og indkøring af anlægget. Herefter vil arbejdsbehovet variere fra uge til uge ned til 10-15 timer pr. uge. For den rette kandidat er vi åbne for dialog om arbejdstiden.
Timelønnen forhandles individuelt i forhold til krav, kompetencer og erfaring. Tiltrædelse snarest.
Watopi A/S holder til på Erhvervsbyvej 11, 8700 Horsens.
Ansøgningen mærkes: ’Ansøgning – anlægsoperatør Nyt OUH renseanlæg’ og fremsendes til adm. direktør Jakob Søholm (jbs@watopi.com, tlf. 23 20 75 53), der ligeledes er tilgængelig for spørgsmål. Ansøgningsfrist hurtigst muligt – ansøgninger vurderes løbende.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere procesoperatør jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 16 marts, opdateret 17 marts og udløber 11 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jakob Søholm greenmaryjbsblankenshipelizabethsarah02@molinawatopialvaradoblack-sullivan.com +4523207553