Andelsboligforening søger familie‑ og trivselsmedarbejder i Herredsvang
Brænder du for udvikling af den gode og velfungerende bydel? Er du initiativ- og idérig og kan styrke naboskabet og de sociale netværk i Herredsvang? Kan du bidrage til at understøtte det gode familie- og børneliv med inddragelse af områdets forældre og kommunale samarbejdspartnere? Så er det måske dig, vi leder efter til en spændende stilling som familie- og trivselsmedarbejder i Herredsvang.
Herredsvang er et boligområde i det vestlige Aarhus. I boligområdet bor ca. 3700 beboere, hvoraf 50 pct. har anden etnisk baggrund. Centralt i området ligger Kulturhus Herredsvang, hvor det boligsociale arbejde har sin base. Kulturhuset er omdrejningspunkt for et væld af aktiviteter som arrangeres i samarbejde med både kommunale samarbejdspartnere, NGO’er og beboere. Det er også her, at du får din primære arbejdsplads.
Som familie- og trivselsmedarbejder er den relationelle, inddragende og opsøgende tilgang central. Du får mulighed for at bringe en bred vifte af kompetencer i spil. Du skal skabe en stærk og tillidsfuld kontakt til områdets beboere og forældre og udvikle, planlægge og afvikle familie- og trivselsrettede aktiviteter. Du vil skulle arbejde selvstændigt i et bredt samarbejde med dine kollegaer, beboere, foreninger og kommunale samarbejdspartnere.
Jobbet
Som familie- og trivselsmedarbejder bliver du en del af en medarbejdergruppe, der brænder for det boligsociale arbejde, og hvor faglighed og de kollegiale fællesskaber vægtes højt.
Som familie- og trivselsmedarbejder skal du blandt andet:
- Koordinere og drifte Babycaféen (et forebyggende tilbud for gravide og småbørnsforældre) i et tæt samarbejde med kommunale og regionale samarbejdspartnere
- Være tovholder på dialogcaféer med fokus på læring og kompetenceudvikling forældre
- Understøtte den lokale familieforening i deres aktiviteter og foreningsarbejde
- Koordinere og afvikle familielørdage i samarbejde med lokale samarbejdspartnere
- Være tovholder på en række trivselsrettede indsatser der understøtter trivsel- og aktivt medborgerskab
- Planlægge og afvikle aktiviteter som fx fællesspisninger, markedsdag og sommerfest i samarbejde med områdets beboere og lokale aktører.
- Du kommer selv til at deltage i mange af aktiviteterne, men får også en koordinerende funktion.
Om dig
- Du har en anerkendende, positiv og inddragende tilgang til beboere, kollegaer og samarbejdspartnere
- Du får energi af relations arbejde og evner at samarbejde med mange forskellige typer af mennesker og samarbejdspartnere
- Du er opsøgende, initiativrig og handlekraftig og kan håndtere at have mange bolde i luften – også når det er op ad bakke
- Du har en relevant pædagogisk eller socialfaglig uddannelse. Gerne suppleret med erfaring fra målgruppen
Vi tilbyder
- En projektstilling i et spændende arbejdsfelt, som du i høj grad selv kan være med til at sætte dit præg på
- Et selvstændigt og fleksibelt job med stor indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdstid og arbejdsopgaver
- Gode kollegaer, der sætter pris på en uhøjtidelig og munter omgangstone i dagligdagen
- En arbejdsplads, hvor vi tør lave fejl, og hvor vi fejrer vores succeser sammen
- En attraktiv arbejdsplads med et stærkt fællesskab
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
Det er vigtigt, at vores kommende familie- og trivselsmedarbejder kan være til stede 1-2 gange om ugen sidst på eftermiddagen eller først på aftenen og en weekenddag om måneden.
Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem BL, Dansk Erhverv og HK. Se mere på www.bl.dk
Om organisationen
AAB er en almen boligorganisation, der siden sin stiftelse i 1919 har opført, administreret, vedligeholdt og moderniseret almene boliger. AAB administrerer ca. 9.000 boliger i Aarhus og nærmeste omegn. Vi fokuserer på bæredygtighed, og alle vores boligafdelinger er sprøjtefri, og beboerne får leveret grøn energi. Vi beskæftiger ca. 160 medarbejdere fordelt på administration og drift.
Vi kan tilbyde dig:
- Et alsidigt og spændende job med masser af ansvar, selvbestemmelse og udviklingsmuligheder
- Mulighed for at forme og udvikle økonomiafdelingen
- Super engagerede kolleger og mulighed for både faglig og social sparring
- Fleksible arbejdstider med god balance mellem arbejde og privatliv
- Gode løn- og pensionsforhold, herunder betalt frokostpause og sundhedsforsikring
- Et positivt og inkluderende arbejdsmiljø
- Sociale arrangementer og teamaktiviteter
I AAB er hverdagen præget af travlhed, men vi gør meget ud af at fastholde et uformelt arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone. Vi investerer i det faglige og sociale fællesskab, bl.a. gennem de medarbejderdrevne foreninger og klubber. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV.
Kom og vær en del af et team, hvor ingen dag er ens, og hvor du får rig mulighed for at præge hverdagen!
Ansøgning
Stillingen er på 37 timer ugentligt og er tidsbegrænset frem til 31. december 2026 men med mulighed for forlængelse.
Ansøgningsfrist: 15. februar. Vi afholder samtaler onsdag den 18. februar. Opstart 1. april 2026 eller hurtigst muligt. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Stine Mahler Torp pr. mail smp@aabnet.dk eller telefon: 6155 7586.
Du kan læse mere om det boligsociale arbejde i Herredsvang på www.herredsvang.com
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere familiekonsulent jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 4 februar og udløber 15 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Stine Mahler huntertodddylanperryumartinsmp@aabnetallensantosavery-jenkins.dk