Asfaltmedarbejdere til Entreprenørgården i Assens Kommune
Hos Entreprenørgården i Assens Kommune søger vi nye kollegaer til vores asfaltteam.
Om jobbet Teamet løser opgaver med egen asfaltudlægger og foretager reparationer af kommunens veje og stisystemer.
Vi søger kolleger, som har specifik erfaring med asfaltarbejde og med at køre med asfalttromle.
Udover asfaltopgaver skal du også deltage i at løse de løbende driftsopgaver på vejområdet. Du planlægger selv din arbejdsdag sammen med resten af dit team.
Vi arbejder i en åben og uhøjtidelig atmosfære. Vi har et godt fællesskab og lægger stor vægt på, at alle trives. Det håber vi selvfølgelig, at du vil være med til.
Hvem er du Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med asfaltarbejde
- er engageret og serviceminded
- er fleksibel og god til at planlægge
- er ansvarsbevidst og god til at samarbejde
- kan udvise initiativ og har en positiv indstilling til arbejdet uanset vejret
- har et godt humør
- har en god fysik.
Kørekort BE er et minimumskrav, og har du kørekort til lastbil C vil det være en fordel.
Hvem er vi På Entreprenørgården er vi 60-70 medarbejdere hen over året, og du bliver en del af Vej og Kloakafdelingen, som er på 18 medarbejdere.
Ud over vej og kloakafdelingen, får du kolleger som dækker kommunens grønne områder, på vores værksted og administrative kolleger, som arbejder på kontoret i Aarup.
Vi kan tilbyde:
- Et job i det fri, hvor vejret ikke har betydning for din arbejdsglæde, men blot kræver det rigtige arbejdstøj
- Et job, hvor du indgår i et travlt og dynamisk team, og hvor du bliver/er Entreprenørgårdens ansigt udadtil
- Mulighed for videreuddannelse igennem kurser
- En arbejdsplads, hvor vi behandler hinanden med respekt og arbejder aktivt med det gode psykiske arbejdsmiljø
- Et job, hvor du bliver sidemandsoplært af dygtige og erfarne kolleger.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentlig, og arbejdstiden er mandag-torsdag kl. 7.00-15.45 og fredag kl. 7.00-12.15. Tiltrædelse er den 7. april 2026.
Du skal forvente at deltage i en vagtordning omkring kommunens vintertjeneste. Det vil sige, at du, når du har vagt, skal kunne arbejde uden for normal arbejdstid, også på helligdage og i weekender.
Du får løn efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse. Der er indført rygepolitik i Assens Kommune, så det er ikke tilladt at ryge i arbejdstiden.
Vil du vide mere Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vejformand Henrik Jacobsen på telefon 64 74 67 96.
Ansøgningsfristen er søndag den 22. februar 2026 kl. 23:59.
Samtaler afholdes i uge 9.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Jobbet er placeret i Assens kommune, Region Syddanmark. Se flere asfaltør jobs i Assens eller Region Syddanmark.
Oprettet 5 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Henrik Jacobsen adam80hejacstewarttony@stewart-woodardassenssmith.dk +4564746796
Lignende jobs
Gartnere og grønne medarbejdere til Entreprenørgården i Assens
Specialarbejdere til Vej og Kloak på Entreprenørgården
Asfaltarbejder til Colas Sealing i Odense
Er du praktisk anlagt – og trives du med arbejde i det fri i Vejle?
Specialarbejder til Team Vej og Grå anlæg