Assisterende elementleder til informationssikkerhed ved Fighter Wing i Skrydstrup

Haderslev ·
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser / informationssikkerhed / audit / dokumentation / Fuldtid / Fuldtid

Assisterende elementleder til informationssikkerhed ved Fighter Wing i Skrydstrup

Fighter Wing Skrydstrup søger en engageret og ansvarsbevidst assisterende elementleder til Lightning Security Afdelingen. Du får en central rolle i arbejdet med informationssikkerheden omkring F-35 kapaciteten og vil indgå som stedfortræder og sparringspartner for afdelingens elementleder.

Om os
Fighter Wing Skrydstrup udgør basen for de danske kampfly. Vores hovedopgave er at opretholde det danske afvisningsberedskab samt deltage i internationale operationer og øvelser, hvor danske kampfly indsættes i luftoperationer. For at sikre en effektiv og sikker drift af denne kapacitet, stilles der høje krav til planlægning, sikkerhed og samarbejde på tværs af fagområder.

Lightning Security Afdelingen har ansvaret for den samlede sikkerhedsstøtte til F-35-kapaciteten på Fighter Wing Skrydstrup. Afdelingen arbejder med både informationssikkerhed, fysisk sikkerhed og sikkerhedsgodkendte miljøer, og har en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang til komplekse problemstillinger. Arbejdsmiljøet er præget af høj faglighed, samarbejde og gensidig tillid.

Om stillingen
Som assisterende elementleder bliver du en nøgleperson i arbejdet med informationssikkerheden omkring F-35-programmets klassificerede systemer på Flyvestation Skrydstrup. Du skal støtte elementlederen i den daglige styring og udvikling af informationssikkerheden og bidrage til at sikre, at alle processer og kontroller lever op til gældende nationale og internationale krav.

Stillingen indebærer tæt samarbejde med både teknisk og administrativt personale, nationale myndigheder og internationale partnere, herunder amerikanske forsvarsmyndigheder og industripartnere. Du vil deltage aktivt i implementeringen af sikkerhedsforanstaltninger, udarbejdelse af dokumentation og gennemførelse af audits og inspektioner.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Bistand til elementlederen i planlægning, koordinering og opfølgning på informationssikkerhedsaktiviteter
  • Gennemførelse og vedligeholdelse af risikovurderinger og sikkerhedsplaner
  • Implementering og monitorering af tekniske og administrative sikkerhedskontroller
  • Deltagelse i interne og eksterne audits samt håndtering af opfølgninger
  • Udarbejdelse og ajourføring af sikkerhedsdokumentation og compliance-rapporter
  • Rådgivning og støtte til teknikere, brugere og ledelse i spørgsmål vedrørende informationssikkerhed og korrekt håndtering af klassificeret information
  • Overvågning og rapportering af sikkerhedshændelser samt deltagelse i responsaktiviteter
  • Bidrag til uddannelse og bevidstgørelse af lokalt personel inden for informationssikkerhed

Stillingen indebærer samarbejde på tværs af organisationen og forudsætter et helhedsorienteret syn på sikkerhed. Der må forventes perioder med højt arbejdspres og behov for fleksibilitet.

Gode engelskkundskaber er nødvendige, da en del af kommunikationen foregår med internationale samarbejdspartnere. Der kan forventes tjenesterejser til udlandet.

Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med informationssikkerhed, governance og risikostyring, gerne fra en rolle, hvor du har arbejdet med klassificerede IT-systemer eller tilsvarende miljøer. Du har et godt kendskab til struktur og krav inden for Forsvarets eller offentlige sikkerhedsorganisationers rammer.

Du arbejder struktureret, er analytisk og kan bevare overblikket i komplekse sammenhænge. Du formår at omsætte tekniske og regulatoriske krav til praktiske løsninger, og du trives i et miljø, hvor høj grad af præcision, ansvarlighed og fortrolighed er en forudsætning for succes.

Du er samarbejdsorienteret, har gode kommunikationsevner og kan fungere som bindeled mellem teknikere, ledelse og samarbejdspartnere.

Det er desuden en fordel, hvis du har:

  • Kendskab til informationssikkerhed inden for Forsvaret eller anden offentlig myndighed
  • Erfaring med risikovurdering og sikkerhedsdokumentation i henhold til NIST SP 800-53.
  • Forståelse for operativ drift, gerne relateret til kampfly eller militære systemer
  • Erfaring med F-35-programmet eller lignende internationale samarbejder

Du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver og tager initiativ til at forbedre processer og samarbejde. Samtidig er du loyal over for afdelingens mål og trives med at arbejde i et miljø præget af høj sikkerhedsbevidsthed og professionalisme.

Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Skrydstrup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Kristian Smedegaard på telefon 7284 8456.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.

Ansøgningsfristen er den 16. marts 2026. Vi forventer at afholde samtaler løbende og ellers snarest efter ansøgningsfristen.

Stillingen er til besættelse den 1. april 2026 eller efter nærmere aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Fighter Wing
På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.

Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Samarbejde med Haderslev Kommune

Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.

Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn. Læs mere på www.flyttilhaderslev.dk, hvor du finder kontaktoplysning på kommunens bosætningskonsulent.

I Haderslev kommune har medflyttende partner til Fighter Wings ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner på FPS-KTP-CKH-HRT-FW@mil.dk.

Jobbet er placeret i Haderslev kommune, Region Syddanmark.

Oprettet 2 februar og udløber 16 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Morgan Mathilde Nancke josephsanfordtaylor79fps-monvandrews@kelleyhallmil.dk +4532665492