Audiologopæd søges til Læbe‑Ganespalte Centret i Hellerup, Rigshospitalet
Vi søger:
En audiologopæd til en fast stilling på 25 timer ugentligt (eller efter aftale) med tiltrædelse 1. maj 2026 eller snarest muligt.
Beliggenhed
Læbe-Ganespalte Centret ligger på nuværende tidspunkt på Rygårds Alle 45 i Hellerup men skal flytte til det kommende børne- og ungehospital Mary Elisabeths Hospital ved Rigshospitalet på Østerbro, når dette åbner forventeligt med udgangen af 2027.
Læbe-Ganespalte Centret
Læbe-Ganespalte Centret er en sektion under Afdeling for Kæbekirurgi på Rigshospitalet og varetager behandlingsforløbet for børn, unge og voksne som er født med læbe-ganespalte. Behandlingen varetages af et specialiseret tværfagligt team, der udover audiologopæder består af tandlæger, specialtandlæger, klinikassistenter, sygeplejersker, plastikkirurger, kæbekirurger, øre-næsehalslæge og psykolog.
Læbe-Ganespalte Centret har landsdelsfunktion og dækker Østdanmark.
Teamet i Læbe-Ganespalte Centret lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde, kollegial dialog, vidensdeling og faglig udvikling.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Undersøgelse og analyse af pludren og den tidlige sprogtilegnelse hos småbørn med ganespalte samt forældrevejledning i relation til dette.
- Udredning af ganerelaterede og fonologiske problematikker hos børn, unge og voksne med læbe-ganespalte eller anden ganedysfunktion.
- Fonetisk transskription.
- Undersøgelser i tæt samarbejde med øre-næse-halslæge og andre relevante fagpersoner.
- Vejledning til og sparring med lokale samarbejdspartnere, fx logopæder fra PPR.
- Interventionsforløb, primært udredende interventionsforløb.
- Nationalt og internationalt forskningsrelateret arbejde.
Vi ser gerne, at du:
- Er uddannet audiologopæd fra KU, SDU eller tilsvarende.
- Har interesse for og gerne erfaring med fonologiske vanskeligheder, herunder analyse og intervention fx fra PPR.
- Har interesse for småbørns kommunikative, sproglige og lydlige udvikling og evt. erfaring med tidlig intervention målrettet sprog og tale.
- Har gode samarbejdsevner og kan arbejde både selvstændigt og som en del af det øvrige team.
- Trives med at forholde dig til komplekse problemstillinger, hvor en behandlingsmæssig løsning ikke nødvendigvis ligger lige for.
- Har interesse i at arbejde selvstændigt og i samspil med kolleger at sikre kontinuerlig faglig opdatering.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til audiologopæd og funktionsleder Maria Boers på telefon 45114490 eller på e-mail: maria.boers@regionh.dk .
Ansøgning
Vi har p.t. også et stillingsopslag om et ledigt årsvikariat på 37 timer ugentligt pr. 1.5.26. Hvis du ønsker at søge begge stillinger, bedes du indsende din ansøgning på begge stillingsopslag. Notér gerne i ansøgningen, hvis du søger begge stillinger.
Ansøgningsfristen er onsdag den 4. marts 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere audiolog jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 4 februar og udløber 4 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Maria Boers maria.boersthomasjohnsongoodmankimberly@whiteregionhhull-coleman.dk +4545114490