Bager til Konferencecentret på Aarhus Universitet – skab hverdagens sprøde og sø

Bager · Aarhus ·

Elsker du duften af nybagt brød og har faglig stolthed for godt håndværk?

Så er det måske dig, vi søger som bager til vores produktionskøkken i Konferencecentret på Aarhus Universitet, hvor vi laver forplejning til alt fra små møder til større konferencer og arrangementer.

Her får du et job med faste rammer og tidligt fri – og bliver en del af et professionelt bagerteam midt i universitetets levende hverdag.

En arbejdsplads hvor tæt samarbejde får hverdagen til at lykkes

Du bliver en del af et hus med mange fagligheder: bagere, køkkenpersonale, chauffører, forplejningspersonale og opvaskere. I bageriet bliver du en del af et mindre team med to bagerkollegaer og en bagerimedhjælper.

Fælles for os er optimisme, vores løsningsorienterede tilgang og en stærk tro på, at det hele lykkes, når vi arbejder sammen som ét hold.

En rolle med ansvar og faglighed i fokus

Som bager bliver du medansvarlig for den daglige produktion af bagværk til både mødeforplejning og udsalgssteder. Du møder ind tidligt, før campus for alvor vågner, og er med til at sætte standarden for dagens leverancer.

Du arbejder både med klassisk bagværk og mere moderne produktion – og får mulighed for at bringe dine idéer i spil, når vi udvikler sortimentet til arrangementer og events.

Du har øje for kvalitet og detaljer, men også for helheden – og bidrager til, at produktionen spiller, samtidig med at du har blik for at udvikle sortimentet og udnytte mulighederne i den daglige drift.

Hvem leder vi efter?

Vi søger en faglært bager, der trives i en struktureret hverdag og tager ansvar for både håndværk og samarbejde. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Arbejder organiseret, struktureret og bevarer et godt overblik
  • Er positiv og løsningsorienteret i din tilgang
  • Har erfaring med – eller interesse for – moderne bagværk og nye trends
  • Er kreativ og har lyst til at udvikle brød, kager og snacks af høj kvalitet
  • Har høj hygiejnestandard og arbejder professionelt i alle led
  • Bidrager til fællesskabet og har blik for, at vi lykkes sammen

Hvad tilbyder vi?

  • En fuldtidsstilling med arbejdstid mandag til fredag i tidsrummet kl. 02.00-10.00 (kan variere ved arrangementer)
  • Ansvar og indflydelse i en bagerafdeling i udvikling med mulighed for at arbejde både med kreativt og klassisk bagværk
  • En arbejdsplads med mange gode kollegaer og stærkt fællesskab
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Lyder det som en hverdag for dig?

Send dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Vi glæder os til at byde vores nye bagerkollega velkommen i Konferencecentret på Aarhus Universitet snarest muligt – eller efter aftale.

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere bager jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 13 april og udløber 4 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Nicklas Nielsen johnsonelizabethNicklas.Friisnanderson@jonesgardner-millerfoodandcoconner-burns.dk +4521498160

Lignende jobs