Bakkehuset team 4 søger en faglig stærk social- og sundhedsassistent
Vil du være en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor sundhedsfaglig kvalitet, tværfagligt samarbejde og borgernes livskvalitet er i centrum?
Bakkehuset er et specialiseret botilbud under Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune. Borgerne har komplekse behov – herunder autisme, epilepsi og kommunikationsvanskeligheder og har brug for målrettet, faglig og omsorgsfuld støtte i deres hverdag.
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor KRAP og en recovery-orienteret tilgang er centrale elementer. Det betyder, at vi møder borgerne med respekt og tro på udvikling, uanset udgangspunkt. Vi tror på værdien af trygge strukturer, tydelig kommunikation og stærke relationer – og på at livskvalitet skabes i fællesskab.
Vi søger en social- og sundhedsassistent på 30 timer ugentligt med skiftende arbejdstider, der brænder for det sundhedsfaglige arbejde og samtidig ønsker at bidrage til et trygt, meningsfuldt og udviklende hverdagsliv for borgerne.
Om stillingen:
Som social- og sundhedsassistent på Viften vil du have en central rolle i arbejdet med borgernes sundhed og trivsel. Du vil indgå i et tværfagligt samarbejde, hvor vi arbejder målrettet med høj faglig kvalitet og med fokus på borgernes individuelle behov.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Varetage sundhedsfaglige opgaver og medvirke til at sikre høj faglig kvalitet i en pædagogisk kontekst
- Medicinhåndtering og opfølgning på sundhedsfaglige indsatser
- Sundhedsfaglig dokumentation og opfølgning
- Bidrage til faglig sparring og udvikling i personalegruppen
- Understøtte borgernes trivsel, selvbestemmelse og livskvalitet i hverdagen
Vi forventer, at du
- er uddannet social- og sundhedsassistent
- har interesse for og gerne erfaring med målgruppen
- arbejder ansvarsfuldt, struktureret og fagligt reflekteret
- har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
- er nysgerrig på faglig udvikling og bidrager til fælles læring
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med engagerede kolleger og høj faglighed
- Mulighed for at arbejde målrettet med sundhedsfaglige indsatser
- Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, dialog og udvikling
- Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
Stillingen er på 30 timer ugentligt og vi forventer, at du kan arbejde dag, aften og weekend og samtidigt er der stor fleksibilitet i planlægningen af arbejdstiden.
Har du lyst til at blive en del af Viften og bidrage til vores faglige fællesskab, ser vi frem til at modtage din ansøgning senest d. 10.4. 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Tina Frederiksen 20995075 for yderligere information.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Jobbet er placeret i Ringkøbing-Skjern kommune, Region Midtjylland. Se flere ssa jobs i Ringkøbing-Skjern eller Region Midtjylland.
Oprettet 19 marts og udløber 10 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Tina Frederiksen Mortensen +4520995075
Lignende jobs
GENOPSLAG: Ergoterapeut søges til Viften på Bakkehuset i Ringkøbing‑Sjern
Spjald Pleje- og Aktivitetscenter søger Social- og sundhedsassistent til fast stilling
Social- og sundhedsassistent søges – lyst til at anvende og udvikle kompetencer
Social- og sundhedsassistent til rehabiliterende pladser i Gødstrup – Psykiatri
Holmsland Skole søger dansk- og madkundskabslærer