Barselsvikariat - Hedensted Bofællesskab afd. Rørkærvej

Hedensted Kommune logoSocialpædagog · Hedensted ·
Hedensted Kommune / pædagog / neuropædagogik / IT / Fuldtid / Vikar / Fuldtid

Sjældent udbudt stilling kan nu blive din!
Vil du bidrage til et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor frihed under ansvar, medejerskab og et lavt hierarki er bærende elementer?

Om jobbet og opgaverne

Vi søger en kollega, der med faglighed og samarbejde vil være en del af vores team. Der er tale om en 30-37 timers stilling med skiftende vagter i dag-/aftentimerne. Timetallet kan tilpasses til dit behov. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 7 – 21 mandage-torsdag, kl. 7 – 16 fredage og kl. 11 – 19 i weekenderne. Du skal forvente weekendvagt bestående af fredag-lørdag-søndag hver 4. weekend.

Borgerne i bofællesskabet har individuelle behov for støtte til almindelig daglig levevis, at skabe struktur, guidning, støtte, samt hjælp til praktiske- og personlige opgaver. Borgerne i bofællesskabet er generelt velfungerende med varierende psykiske funktionsnedsættelser.

Her vægtes højt at borgerne oplever mening i tilværelsen og vi arbejder med neuropædagogik, som en grundforståelsesramme for borgerens ståsteder og handlemåder. Vi bestræber os på at fokusere på det stærke sociale fællesskab, beboernes medbestemmelse, trivsel og sundhed.

Alle borgerne er tilknyttet et aktivitets- og beskæftigelsestilbud og har en ugentlig hjemmedag i bofællesskabet.

Vores forventninger til dig

Vi forventer at du:

  • Er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse.
  • Arbejder struktureret med IT på brugerniveau.
  • Hviler i dig selv og din faglighed og kan arbejde selvstændigt, da du ofte vil opleve at skulle arbejde alene.
  • Kan smitte med dit væsen og skabe gode stemninger i huset.
  • Er trænet i at dokumentere og beskrive en pædagogisk indsats. (Vi dokumenterer i journalsystemet Cura). Det er ikke et krav, at du kender systemet, men du skal have lyst til at lære.
  • Har kendskab til neuropædagogisk tilgang eller har lyst til at lære om denne.
  • Har kørekort.

Derfor skal du vælge os

  • Vi er en lille arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til implementering.
  • Vi vægter frihed under ansvar og stræber efter en kultur, hvor medarbejderne er eksperterne i varetagelsen af praksis.
  • Vi ved, at pædagogisk praksis hele tiden ændrer sig. Derfor prioriterer vi efteruddannelse, supervision og team-samarbejdet højt.
  • Vi er et etableret bofællesskab, hvor der sjældent er udskiftning af personale, såvel som borgere.
  • Hedensted Bofællesskab tilbyder gode arbejdsværdier og højt prioriteret arbejdsmiljø, og vi er stolte af vores arbejdsmiljø, medarbejderundersøgelser samt tilsynsrapporter.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

Yderligere oplysninger kan fås hos Hedensted Bofællesskab afd. Rørkærvej tlf: 20 99 08 16 eller hos leder Anders Buch på tlf. 24 63 81 88.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 12. april 2026.

Samtaler afholdes onsdag den 22. april 2026.

Ansættelsen er tidsbegrænset fra den 1. juni 2026 til den 31. august 2027.

Om os

Hedensted Bofællesskab består tilsammen af tre bo-enheder, hvor vi samarbejder på forskellige områder, bl.a. fællesmøder, temadage, fælles sparring, supervision, dækning af vagter, aktiviteter for beboerne m.v. I alt er vi 20 kollegaer i fællesskabet. Bofællesskabet Rørkærvej har plads til syv beboere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelse.

Skynd dig dig forbi vores hjemmeside og se mere om os og vores video Bofællesskabet Rørkærvej | Hedensted Kommune

Vi håber at høre fra dig!

Jobbet er placeret i Hedensted kommune, Region Midtjylland. Se flere socialpædagog jobs i Hedensted eller Region Midtjylland.

Oprettet 16 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anders Buch Jensen +4524638188