Barselsvikariat som Familiebehandler
Familiebehandler til Familiehuset og Distrikt Pilegård i Tårnby Kommune
Vil du arbejde helhedsorienteret med børn og familier – i et stærkt fagligt fællesskab?
Brænder du for at skabe udvikling og håb sammen med børn, unge og deres familier? Trives du med både selvstændigt ansvar og tæt tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig, vi søger som familiebehandler i Familiehuset.
Vi søger en familiebehandler til et barselsvikariat på 35 timer med opstart 1. juni 2026.
Om Familiehuset
Familiehuset er organisatorisk placeret i Center for Børn og Familie, hvor vi arbejder tværfagligt og distriktsopdelt for at sikre sammenhængende og koordinerede indsatser til gavn for kommunens børn, unge og familier.
Opgaverne i Familiehuset visiteres fra Familierådgivningen og spænder bredt. Afdelingen varetager blandt andet:
- Familiebehandling
- Støttet og overvåget samvær
- Lettere rådgivningsforløb
- Kontaktpersonsopgaver
Vi er 16 medarbejdere og en teamleder i Familiehuset, som er fordelt i 7 distrikter. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige afdelinger på børneområdet, herunder familierådgivningen, PPR, sundhedsplejen og unge teamet. Derudover samarbejder vi med skoler og dagtilbud i lokalområderne.
Det tværfaglige samarbejde er centralt for vores arbejde, da det er med til at sikre, at børn, unge og familier oplever en sammenhængende, koordineret og fagligt kvalificeret indsats, der tager udgangspunkt i barnets eller den unges behov.
Om stillingen
Den konkrete stilling er målrettet:
- Familiebehandlingsforløb i Familiehuset
- Kortere og lettere vejledningsforløb i distriktet
Du vil arbejde tæt sammen med familierne og relevante samarbejdspartnere med fokus på at skabe udvikling i hverdagen. Arbejdet foregår både i Familiehuset, i familiens hjem og i distriktet – afhængigt af opgaven.
Vi lægger vægt på en helhedsorienteret tilgang, hvor børn, unge og forældre inddrages aktivt og ses som vores vigtigste samarbejdspartnere.
Vores faglige ståsted
Vi arbejder med systemisk, narrativ og LØFT-orienteret tænkning og anvender FIT (Feedback Informed Treatment) som dialog- og evalueringsredskab i vores indsatser.
Hos os er høj faglighed, refleksion og udvikling en integreret del af hverdagen. Vi prioriterer supervision, kollegial sparring og fælles faglig udvikling og distrikt samarbejde.
Vi tilbyder dig
- Et stærkt fagligt fællesskab med mulighed for løbende sparring og supervision
- Tæt tværfagligt samarbejde i en mindre kommune med korte beslutningsveje
- En arbejdsplads, hvor vi løfter i flok, og hvor åbenhed, humor og stabilitet vægtes højt
- Gode muligheder for faglig udvikling
- En mentorordning ved opstart, så du får en tryg introduktion til Familiehuset, distrikt pilegård og kommunen
Vi søger dig, der:
- Er uddannet pædagog eller har anden relevant socialfaglig baggrund – gerne med efteruddannelse i familiebehandling
- Har erfaring med familiebehandling og praktisk pædagogisk støtte
- Arbejder systemisk, narrativt og LØFT-orienteret
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret – og samtidig indgå i tæt samarbejde
- Er fleksibel og kan arbejde både dag, aften og ved behov weekend
- Har gode skriftlige kompetencer og kan dokumentere din praksis kvalificeret
- Har lyst til at bidrage til fortsat udvikling af metoder og arbejdsgange
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35 timer ugentligt. Arbejdstiden vil være fordelt på hverdage samt efter behov aften og weekend.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling.
Ansøgningsfrist: 13. april 2026
Samtaler afholdes: 24. april 2026 på Tårnby Rådhus.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Socialpædagogernes Landsforbund (SL) efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest.Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Jobbet er placeret i Tårnby kommune, Region Hovedstaden. Se flere socialpædagog jobs i Tårnby eller Region Hovedstaden.
Oprettet 11 marts, opdateret 16 marts og udløber 13 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Simon Olsen letracysol.bkraymond40mary08@taarnbyoliverhorton.dk / Signe Voss-Eliasson andrewfishernmartineznshieldssve.sc.as@popetaarnbyellis.dk +4530760206
Lignende jobs
Koordinator/familiebehandler til vores koordinatorteam søges
Kontaktperson til Din Sociale Indgang Amager (barselsvikariat)
Kontaktperson søges til vikariat i Det Specialiserede Familiehus, Socialforvalt.
Familiebehandler med høj faglighed og engagement til Styrket Familiebehandling
Engageret familiebehandler søges