Barselsvikariat: Yngre Læge til Nationalt Forskningsprojekt i Øre-Næse-Hals

Læge / Sundhed / Bachelor / Specialist / klinisk forskning / rhinologi / ph.d. mulighed / multicenterstudie

Om stillingen

Vi søger en engageret yngre læge med interesse for øre-næse-hals-sygdomme til et barselsvikariat på ca. 1 år – med mulighed for forlængelse til en samlet 3-årig ph.d.-stilling. Stillingen er fuldtid (evt. mulighed for deltid) med start 1. januar 2026.

Du vil indgå i et forskerteam, der arbejder med et igangværende nationalt, randomiseret klinisk lægemiddelforsøg om biologisk behandling af kronisk rhinosinuitis med næsepolypper (CRSwNP). Projektet gennemføres i samarbejde med førende danske klinikere og forskere inden for rhinologi.

Dine primære opgaver

  • Varetage rollen som national koordinator for det igangværende multicenterforsøg.
  • Inkludere og følge patienter i det kliniske studie (herunder udføre kliniske kontroller og fleksibel rhinoskopi).
  • Bidrage til datakvalitet, monitorering og koordinering mellem deltagende centre.
  • Deltage i forskningsmøder og tværfaglige samarbejder.
  • Udvikle og gennemføre sideprojekter relateret til det overordnede studie, med mulighed for at præge indhold og fokus.
  • Bidrage til videnskabelige publikationer – der forventes ét førsteforfatterskab og ét medforfatterskab i ansættelsesperioden med mulighed for mere.

Vi tilbyder

  • Erfaring med et multicenter, randomiseret klinisk forsøg af international kvalitet.
  • Et dynamisk og samarbejdsorienteret forskningsmiljø med tæt kontakt til ledende danske forskere og klinikere inden for rhinologi.
  • Klinisk patientkontakt som en integreret del af arbejdet.
  • Mulighed for faglig udvikling, forskeruddannelse og på sigt ph.d.-forløb.
  • Tæt sparring og supervision, samtidig med frihed til selvstændig planlægning og projektansvar.

Vi forventer, at du

  • Er læge (cand.med.) med ret til selvstændigt virke.
  • Har interesse for klinisk forskning og patientnær evidensproduktion.
  • Erfaring med øre-næse-hals-specialet og endoskopisk rhinoskopi prioriteres.
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst, men trives i tæt samarbejde med kolleger.
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.

Yderligere oplysninger

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Projektet er under ledelse af prof. Christian von Buchwald, e-mail: jessica21tamaraclarkmschultzchristian.von.buchwald@johnson-foster.dkrichardson.dkschmidt.dkregionh.dk
Spørgsmål om stillingen kan rettes til Elizabeth M. Stevens Saporito, læge, ph.d.-studerende, e-mail: kelsey37sarellanoelizabeth.munkebjerg.stevens.saporito.01kaylafox@gonzalez.dkregionh.dkjohnson-carter.dkvalencia.dk , tlf.: 24 61 30 81.

Ansøgning, CV og dokumentation for autorisation fremsendes elektronisk ansøgningsportalen.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af november.

Ansøgningsfrist: 16/11/25
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!