Beredskabskoordinatorer til fængsler, arrester og tilsyn i Fængselskreds Øst

Danmarks Fængsler / beredskab / risikoanalyse / kontinuitetsplanlægning / Fuldtid / Fuldtid

Brænder du for beredskabsplanlægning? Og vil du være med til at styrke beredskabet på et samfundsvigtigt område?

Danmarks Fængsler opruster på beredskabsområdet. I den forbindelse søger vi en faglig stærk beredskabskoordinator til Københavns fængsler i Fængselskreds Øst i Danmarks Fængsler.

Som beredskabskoordinator får du en central rolle i opbygningen af et fagområde med stor ledelsesmæssig bevågenhed og bred organisatorisk betydning.

Dine opgaver
Som ansat i Fællessekretariatet, herunder sikkerhedsenheden i Københavns fængsler vil du overordnet skulle understøtte den daglige ledelse og drift i tæt samarbejde med kredskontoret.

Med reference til enhedschefen for fællessekretariatet i Københavns fængsler vil du mere specifikt have arbejdsopgaver indenfor opgaveområder i helhedsorienteret beredskabsplanlægning.

Med blik for koncernfælles rammer for opgaveløsning vil du bl.a. få ansvar for at understøtte arbejdet på matriklerne med:

  • Risiko- og sårbarhedsanalyse.
  • Kontinuitetsplanlægning.
  • Uddannelse og træning i planmateriale mv.
  • Planlægning og implementering af beredskabsøvelser samt opfølgning på både beredskabsøvelser og beredskabshændelser.
  • Opbygning og opdatering af planmateriale.

Som led i din opgaveløsning vil du bl.a. skulle:

  • Etablere og indgå i samarbejde med såvel interne, som eksterne samarbejdspartnere.
  • Efter behov facilitere processer og lede projekter indenfor dine opgaveområder.
  • Da funktionen er nyoprettet, vil du få reel mulighed for at præge denne.

Hvem er du?
Vi søger erfarne beredskabsprofiler, som kombinerer faglig tyngde med organisatorisk forståelse.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.

Du kan have baggrund fra fx:

  • Beredskabsmyndigheder.
  • Fængsel, politi eller forsvar.
  • Andre myndigheder, der løfter en samfundsvigtig funktion, fx på sundheds- eller socialområdet.

Du har:

Dokumenteret erfaring med centrale discipliner inden for beredskabsområdet (fx krisestyring, risiko- og sårbarhedsanalyse, kontinuitetsplanlægning, uddannelse og træning samt øvelser mv.).

Erfaring med at omsætte faglige analyser til konkrete beslutningsoplæg.

Forståelse for samspillet mellem drift, beredskab og politiske prioriteringer.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring fra en politisk styret organisation.
  • Har arbejdet med ledelsesbetjening.

Ved udvælgelsen lægger vi også vægt på, at du:

Arbejder struktureret og analytisk.

  • Formulerer dig klart og præcist, både mundtligt og skriftligt.
  • Kan bevare overblikket i komplekse sammenhænge og samtidig sikre fremdrift i konkrete leverancer.
  • Er proaktiv, samarbejdsorienteret og trives i dialogen med både strategisk ledelse og operative enheder.

Hvem er vi?
Danmarks Fængsler hører under Justitsministeriet og består af Styrelsen for Danmarks Fængsler, Fængselskreds Vest og Fængselskreds Øst med underliggende fængsler, arrester og tilsyn samt Kriminalforsorgen i Grønland.

Danmarks Fængslers hovedopgave er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene fastsætter.

Du kan læse mere om os på: Danmarks Fængsler - Vi driver landets fængsler

Vi driver en døgnbemandet organisation med komplekse sikkerhedsmæssige udfordringer. Et robust og professionelt beredskab er en forudsætning for både sikkerhed, drift og tillid.

Som led i styrkelsen af beredskabsområdet etableres der en ny funktion som beredskabskoordinator i Københavns fængsler og en række andre fængsler, arrester og tilsyn i fængselskredsen.

Din kontaktflade såvel i, som uden for Københavns fængsler vil være stor. Du vil således bl.a. skulle løse opgaver i et tæt samarbejde med alle dele af Fængselskreds Øst. Du vil også skulle arbejde tæt sammen med beredskabskonsulenter i kredskontoret og herigennem beredskabskonsulenter i styrelsen. Endelig vil du på lokalt plan efter behov skulle samarbejde med andre myndigheder og relevante samarbejdspartnere.

Vi tilbyder

  • En central rolle i opbygningen af et nyt og strategisk vigtigt fagområde.
  • Mulighed for at præge beredskabsarbejdet på et samfundsvigtigt område.
  • Tæt samarbejde med ledelsen og brede tværgående kontaktflader
  • Høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i opgaveløsningen.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og et professionelt arbejdsmiljø.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Der vil kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare ansættelsen som tjenestemand.

Der er tale om en fuldtidsstilling, som ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdspladsen er beliggende i Vestre Fængsel, Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 3. april 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 15 og 16.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Anne Julie Tarding på e-mail: vmunozpatrick68annejulie.tardingpavila@byrdbrowndkf.dk eller telefon: 7255 5217.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, fx pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere bogholderi- og regnskabsassistent jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 19 marts og udløber 3 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anne Julie Tarding vmunozpatrick68annejulie.tardingpavila@byrdbrowndkf.dk +4572555217

Lignende jobs