Beskæftigelseskonsulent til Danmarks Fængsler i Fængselskreds Øst
Job- og Virksomhedskonsulent / Danmarks Fængsler / kriminalitetsforebyggelse / samarbejde / netværk / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md
Beskæftigelseskonsulent søges til Danmarks Fængsler i Fængselskreds Øst
Vil du være med til styrke samarbejdet mellem Danmarks Fængsler og private virksomheder med det formål, at flere indsatte fremover kommer i beskæftigelse efter endt afsoning? Og har du erfaring med at udvikle og drive partnerskaber med private virksomheder? Så er du måske vores nye kollega.
Om stillingen og opgaverne
Stillingen er forankret i Kontoret for Kriminalitetsforebyggelse i Fængselskreds Øst, hvis hovedopgaver er at understøtte, udvikle, koordinere og følge op på det kriminalitetsforebyggende arbejde, der udføres i fængselskredsens institutioner. Du kommer til at indgå i et team med 8 kollegaer, som understøtter arbejdsindsatser, produktion og uddannelsesaktiviteter i fængsler og arresthuse. Derudover er der kollegaer i kontoret, der arbejder inden for en bred vifte af socialfaglige indsatser, rusmiddelbehandling, sundhed og psykiatri, kognitiv programvirksomhed, myndighedssamarbejde, samarbejde med civilsamfundet og meget mere.
Dine opgaver
Dine primære opgaver vil være inden for den arbejdsmæssige del af beskæftigelsen på tværs af fængselskredsens institutioner og regimer, herunder at;
- Understøtte implementeringen af strafreformens initiativer omkring beskæftigelsen i fængsler og arresthuse
- Kvalificere arbejdstilbud og arbejdsrettede uddannelsestilbud til de indsatte i tråd med intentionen i strafreformen
- Øge indsatsen inden for produktionsvirksomhed i fængsler og arrester, herunder etablere og udbygge samarbejdsrelationer med private virksomheder med henblik på at øge udbuddet af arbejdsopgaver til de indsatte
- Indgå i samarbejde med konsulenter i Fængselskreds Vest med henblik på tværgående koordinering, udvikling, optimering og ensretning af arbejdstilbuddene til de indsatte
- Facilitere fagspecifikke netværksgrupper på tværs af landet, fx for Værkmestre eller AMU-undervisere
- Udarbejde og kvalitetssikre kontrakter med eksterne samarbejdspartnere
Om dig
Du er god til at skabe relationer og har erfaring med at etablere, facilitere og udvikle partnerskaber med private virksomheder. Du kan identificere muligheder for samarbejde og sikre at samarbejdet skaber værdi for både Danmarks Fængsler og vores samarbejdspartnere.
Du kan indgå i dialog med virksomheder om deres CSR-indsats og rådgive om, hvordan samarbejde med Danmarks Fængsler kan understøtte virksomhedernes sociale ansvar samtidig med, at der skabes beskæftigelsesmuligheder for målgruppen.
Vi ser derudover gerne, at du;
- Har kendskab til metoder og indsatser, der understøtter udvikling og beskæftigelse for målgruppen
- Har et indgående kendskab til arbejdsmarkedets behov, tendenser og relevante brancher
- Kender til de muligheder AMU-systemet giver for opkvalificering af målgruppen
- Har erfaring med facilitering af forandringsprocesser og faglige udviklingsforløb
- Er en dygtig formidler i både skrift og tale
- Arbejder struktureret og analytisk
Vi tilbyder
Du bliver en del af et tværfagligt og dynamisk miljø i Kredskontoret med tæt kontakt til de institutioner vi understøtter, til eksterne samarbejdspartnere og Styrelsen for Danmarks Fængsler. Vi lægger vægt på, at der i den travle hverdag er en god omgangstone og hjælpsomhed. Der er fokus på, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder, og oplever balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende relevant overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer.
Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2026 eller snarest muligt.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du har kørekort B, og at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Dit arbejdssted er Kredskontoret i Fængselskreds Øst, Kristineberg 4, 2100 København Ø, men du må påregne at skulle varetage opgaver på tværs af kredsens matrikler.
Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”. Din ansøgning med CV, eksamensbevis og eksamenskarakterer samt andet relevant materiale skal være modtaget senest søndag den 11. januar 2026.
Vi forventer at afholde samtaler uge 3 og 4.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation som f.eks. pas eller kørekort.
Inden ansættelse skal vi desuden modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte beskæftigelseskonsulent, Caroline Henriques på telefon 7255 4716 eller souschef for Kriminalitetsforebyggelse, Helle Anttila på telefon 7255 9455.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt en transport og bevogtningsenhed.
I alt ca. 2.000 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk
Jobbet er i Region Hovedstaden i København kommune, se flere Job- og Virksomhedskonsulent jobs i København eller Region Hovedstaden
Oprettet 16 december og udløber 11 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Helle Anttila stephanieorrHelle.WintherAnttilacervanteslisa@jordankrfomeyer.dk +4572555495
Lignende jobs