Betonchauffør hos IBF Beton i Esbjerg

Chauffør, Fragt, Distribution, Blandet Kørsel / A/S IKAST BETONVAREFABRIK / Transport / Fysisk / kørekort CE / lastbilkørsel / betonproduktion / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md

– vær med dér, hvor fremtidens beton bliver skabt

Forestil dig, at du hver dag er med til at bygge Esbjerg og omegn.
At de byggerier, du passerer, er støbt med beton, du selv har haft hånd med i.
At du arbejder et sted, hvor vi ikke bare producerer beton – men udvikler måden, vi gør det på.

Velkommen til IBF Esbjerg
Fra forsædet på betonkanonen bliver du det vigtige bindeled mellem blandemesteren på fabrikken og kunden på byggepladsen. Din hverdag byder på en god afveksling mellem kørsel og levering af beton direkte til kunden. Ingen dage er ens – du kan komme til at levere alt fra soklen til naboens drivhus til fundamentet for verdens største vindmølle.

Som chauffør hos os kommer du rundt i lokalområdet, hvor kundernes projekter og tidsplaner afhænger af din præcision og ekspertise. Med et godt humør og en positiv tilgang sikrer du, at betonen bliver leveret, som den skal – enten med båndaflæsning eller sliske – og at kunden får en god oplevelse hver gang.

Vi søger dig, der:

  • Har kørekort til lastbil (CE) samt gyldigt EU-bevis
  • Taler og skriver dansk
  • Trives med kundekontakt og varierede arbejdsdage
  • Er fleksibel og klar på, at der i perioder kan forekomme forefaldende arbejde på værket

****Vi tilbyder:**
Du får en grundig introduktion til jobbet, så du bliver fortrolig med både det praktiske, tekniske og sikkerhedsmæssige.
Vi kører i en moderne vognpark, og du får som udgangspunkt din egen bil.**
Derudover kan du se frem til:

  • Et godt arbejdsmiljø og ordnede forhold
  • Sundhedssikring og personaleforening
  • En uformel omgangstone og gode kollegaer
  • Et fuldtidsjob på daghold med frihed under ansvar
  • Vores arbejde er sæsonbetonet, og der kan derfor periodisk forekomme overarbejde

****Om IBF**
Hos IBF er vi betonnørder med stolthed for håndværket. Vi producerer og leverer et bredt sortiment af betonprodukter til både erhverv, private og offentlige kunder. Du bliver en del af en veldrevet arbejdsplads, hvor vi prioriterer kvalitet, sikkerhed og samarbejde højt.**

****Vil du høre mere?**
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte blandemester Michael Markussen +45 41 90 32 60.**

Vi glæder os til at høre fra dig!

Oprettet 15 december og udløber 15 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Michael Markussen +4572134384

Lignende jobs