Biblioteks- og kulturformidler med stærke IT-kompetencer i Frederikshavn
Center for Kultur & Borgerservice (CKB) i Frederikshavn Kommune søger en IT-biblioteks- og kulturformidler til en fast stilling på Frederikshavn Kommunes Biblioteker.
CKB er en fælles kultur- og serviceorganisation i Frederikshavn Kommune, som varetager en bred vifte af kultur, fritids-, vejlednings- og myndighedsopgaver.
Stærke IT-kompetencer
Vi søger en dygtig og serviceminded formidler med særlig flair for IT, digitalisering og digital udvikling. Du skal bl.a. varetage opgaver med digital drift og udvikling sideløbende med biblioteksopgaver, herunder udlånsvagter og formidling.
Du bliver medansvarlig for bl.a. bibliotekets fagsystem Cicero og bibliotekets hardware og software-løsninger som f.eks. open+, Butler, Xflow, OS2BorgerPC, Princh mm. samt statistik og data fra bl.a. besøgstællere, udlånsdata (Explore, FAKTOR). Andre opgaver omfatter IT-light support til kollegaer, indkøb af IT-udstyr og et øje på og interesse for udviklingen af IT-produkter til biblioteket.
Vi forventer, at du
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- har mod på at formidle viden, information og kultur
- er struktureret og kan koordinere forskelligartede opgaver og har en interesse og god forståelse for IT
- er uddannet cand. scient. bibl., bibliotekar DB eller anden tilsvarende relevant uddannelse
Værdier & selvledelse
I CKB arbejder vi med en værdibaseret tilgang til ledelse, medarbejderskabog opgaveløsning, hvor begreberne mod, ordentlighed og ansvarlighed står centralt. Med denne tilgang som redskab er du med til at realisere den konstante udvikling af folkebiblioteket og de mange og alsidige tilbud, som biblioteket tilbyder som en levende og digital kulturinstitution i Frederikshavn Kommune.
Løn- og ansættelsesforhold
Du bliver ansat i CKB med arbejdsplads på alle kommunens fem biblioteker. Dit primære mødested bliver på hovedbiblioteket i Frederikshavn.
Du ansættes på overenskomstmæssige vilkår med 37 timer ugentligt og med vagt hver 4. lørdag. Du skal desuden forvente enkelte vagter uden for almindelig åbningstid i forbindelse med arrangementer eller andre aktiviteter samt en fast ugentlig aftenvagt til kl. 18.00.
Mere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rasmus U. Østergaard på tlf. 21 34 54 76 eller e-mail ranl@frederikshavn.dk, tillidsrepræsentant Maya Vestergaard på tlf. 98 45 61 21 eller IT-bibliotekar Ole H. Jensen på tlf. 98 45 55 11 eller e-mail oepe@frederikshavn.dk.
Ansøgningsfrist: fredag d. 13. februar 2026
Samtaler forventes afsluttet ultimo februar 2026 med opstart 1. marts eller hurtigst muligt derefter.
Jobbet er placeret i Frederikshavn kommune, Region Nordjylland. Se flere bibliotekar jobs i Frederikshavn eller Region Nordjylland.
Oprettet 21 januar og udløber 13 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Rasmus Ulfkjær Østergaard +4521345476