Bioanalytiker specialist i præanalyse og prøvetagning, SUH Roskilde
Har du en stærk faglig profil og lyst til at præge udviklingen omkring præanalyse og prøvetagning?
Så kan vi tilbyde dig en specialiststilling, hvor du får ansvar, indflydelse og en central rolle i en afdeling i forandring.
Din rolle som specialist:
Som specialist bliver du en nøgleperson i ambulatoriets faglige og driftsmæssige udvikling. Opgaverne omfatter bl.a. det faglige ansvar for:
- Blodprøvetagning og EKG-optagelse på patienter i ambulatoriet og på sengeafdelingerne.
- Prøvetagning på Psykiatrihospitalet i Roskilde.
- Prøvetagning i borgerens eget hjem.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med det øvrige personale, superbrugere, overbioanalytiker og andre nøglepersoner, og du får en central rolle i drift, kvalitet og udvikling af alle disse funktioner.
Arbejdsopgaverne inkluderer blandt andet håndtering af tidsbestilling og laboratorie-IT, støtte ved fejlfinding på hard- og software, at skrive og tilrette instrukser, at råde og vejlede kolleger ud fra instrukserne, koordinering med kliniske ambulatorier og eksterne samarbejdspartnere, og i samarbejde med superbruger og øvrigt personale at oplære nye kollegaer til prøvetagning og præanalyse.
Ved behov deltager du i den daglige drift, blandt andet med prøvetagning eller andre præanalytiske opgaver.
Du skal i samarbejde med nærmeste leder have overblik over booking systemet så vi bruger vores ressourcer mest hensigtsmæssigt.
Du bliver samtidig en del af den kultur, vi allerede har opbygget – med faglighed, åben dialog og et stærkt samarbejde på tværs.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der trives i en rolle med ansvar, koordinering og udviklingsopgaver. Du arbejder kvalitetsbevidst og struktureret, har blik for gode arbejdsgange og en naturlig interesse i IT-systemer og præanalytisk optimering. Du kommunikerer klart, samarbejder naturligt på tværs af fagligheder, roller og med afdelingerne, bidrager til et positivt, professionelt og udviklingsorienteret miljø. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra det præanalytiske område, men vigtigst er, at du har lyst til at indgå aktivt i en afdeling i bevægelse og være en del af en specialistfunktion, der gør en konkret forskel i hverdagen.
Det tilbyder vi:
Hos os får du en arbejdsplads med en stærk faglig kultur og et stort engagement i både drift og udvikling. Du får en tydelig specialistrolle med mulighed for indflydelse, et tæt og tillidsfuldt samarbejde med nøglepersoner og gode muligheder for både faglig fordybelse og personlig udvikling. Du får en grundig introduktion til både ambulatoriet og dine specialistopgaver, og du bliver tilknyttet en buddy, som hjælper og støtter dig i opstartsperioden, så du får en tryg og god start hos os. Du bliver en del af et team, der vægter godt humør, åbenhed og samarbejde højt, og hvor vi arbejder aktivt med at skabe en hverdag, der både er effektiv, fleksibel og meningsfuld.
Stilingen kræver kørerkort til bil.
Samtaler forventes afholdt d. 9/3-2025.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Jobbet er placeret i Roskilde kommune, Region Sjælland. Se flere bioanalytiker jobs i Roskilde eller Region Sjælland.
Oprettet 27 januar og udløber 4 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Kristine Lichtenberg larry83urodriguezkrid@regionsjaellandlynchgarrett.dk
Lignende jobs
Bioanalytiker eller personale søges til ambulatoriet SUH i Roskilde
Spændende mulighed for at gå en akademisk vej i Køge
Sygeplejerske til Nefrologisk afdeling, Roskilde – bliv en del af fællesskabet
Spændende mulighed for at gå en akademisk vej i Region Sjælland
Lægesekretær til Kræftsenfølger-Klinik i Roskilde