Bioanalytiker til 1-årigt barselsvikariat i Klinisk Biokemi, Rigshospitalet
Har du mod på at arbejde i et højt specialiseret laboratorium, med stort fokus på den enkelte patient, så modtager vi gerne din ansøgning.
Laboratorium for medfødte stofskiftesygdomme søger en bioanalytiker til et 1-årigt barselsvikariat med besættelse den 01.04.2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Laboratoriet har landsfunktion for diagnostik af medfødte stofskiftesygdomme og her udføres en række biokemiske analyser til bestemmelse af metabolitter og enzymaktiviteter i primært blod og urin. Resultaterne anvendes i diagnostisk øjemed og som opfølgning på behandling af allerede diagnosticerede patienter.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et job i en velfungerende afdeling, hvor du bliver en del af en medarbejdergruppe på 6 bioanalytikere og 4 kliniske akademikere. Det er et job med et tværprofessionelt samarbejde mellem bioanalytikere, akademikere, diætister og læger. Hos os er der gode muligheder for at tage ansvar og arbejde selvstændigt inden for et højtspecialiseret laboratorieområde.
Arbejdsopgaver
Du vil indgå i laboratoriets rutineanalyser, som består af følgende:
- Modtagelse af prøver, registrering og præanalyse.
- Metabolitanalyser i fysiologiske væsker vha. bl.a. HPLC, GC-MS, UPLC-MSMS og spektrofotometri
- Enzymanalyser
- En blanding mellem manuelt og automatiseret arbejde
- Databehandling
Vi forventer, at du
- Er uddannet bioanalytiker
- Er fleksibel, omstillingsparat, arbejder selvstændigt, omhyggeligt og ansvarsbevidst
- Har kendskab til IT på brugerniveau
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø
Om afdelingen
Vi værdsætter høj faglig kvalitet og lægger stor vægt på respekt, ansvar og tillid i vores arbejdsmiljø og så tror vi på, at et stærkt fællesskab skaber det bedste grundlag for både trivsel og faglig udvikling. Du vil indgå i et tæt samarbejde med erfarne kollegaer, hvor vi sammen sikrer et relevant og godt samarbejde med de kliniske afdelinger samt opretholder den gode trivsel i afdelingen.
I Afdeling for Klinisk Biokemi arbejder vi fokuseret med en arbejdspladskultur, der understøtter medbestemmelse og din deltagelse i samarbejdet vil være med til at forme og forbedre vores arbejdsmiljø, til gode for både dig og dine kollegaer.
Hvis du ønsker at være en del af en afdeling, der arbejder under temaerne ansvar, respekt & tillid, så send din ansøgning inden d. 24. februar. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsprocedure
Du skal være mere end velkommen til at kontakte drifts koordinator Michelle Lage tlf. 3545 4859, (michelle.sofie.lage.01@regionh.dk), hvis du har brug for yderligere informationer eller gerne vil præsentere dig selv. Din ansøgning skal sendes senest d. 24. februar, 2026.
Ansøgning vedlagt eksamenspapirer, autorisation & CV sendes til linket på denne side.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er med 37 timers beskæftigelse pr. uge.
Ansættelse d. 1. april, 2026 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. Dbio og Danske Regioner.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere bioanalytiker jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 4 februar og udløber 27 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Michelle Lage xmasonbradleymeltonmullinsandrewmichelle.sofie.lage.01@freemanstuart-howellgamble-gilbertregionh.dk +4535454859
Lignende jobs
Bioanalytiker til Histo-Spermalaboratorium, 1 års barselsvikariat