Bioanalytiker til Klinisk Biokemi - Grindsted Sygehus

Bioanalytiker / Analyse / Specialist / Rådgivning / sundhedssector / laboratorie / blodprøver / vagter

På Esbjerg Grindsted Sygehus, Klinisk Biokemisk Afdeling, har vi brug for én bioanalytikerpr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Der er tale om én fast stilling. Det er 37 timers stilling med blandede vagter i tidsrummet fra kl. 7.00 – 18.14 på hverdage og kl. 7.00 – 14.24 i weekender og på helligdage.

Jobbeskrivelse:
Laboratoriet på sygehuset i Grindsted varetager udvalgte biokemiske analyser på mindre udstyr, blodprøvetagning /EKG samt BAC-test og udlevering af blodprodukter. Vi har fornyligt fået et nyt apparat flyttet fra Esbjerg matriklen, Phadia 250, som vi analyserer Calprotectin, Cardiolipin-antistof og Beta-2-Glycoprotein1-antistof på. Laboratoriet i Grindsted dækker også blodprøvetagning/EKG i ambulatoriet Varde, blodprøvetagning på borgere på udvalgte plejecentre og bosteder i henholdsvis Esbjerg og Billund Kommune samt på indsatte i Sønder Omme fængsel og i Esbjerg arresthus. Der er 10 medarbejdere tilknyttet laboratoriet i Grindsted.

Grindsted laboratorium er en del af Klinisk Diagnostisk Afdeling.

Vi tilbyder:
På laboratoriet i Grindsted er vi en lille arbejdsgruppe med tætte relationer. Der er stor fokus på arbejdsglæde, socialt samvær og det tværfaglige arbejde, der er en stor del af jobbet på et lille sygehus. I Grindsted er personalet meget selvkørende i forhold til driften. Der er derfor gode muligheder for at få indblik i drift, indkøb og andre specialopgaver, som man ikke vil få samme muligheder for på et større sygehus. Derudover er vi en arbejdsplads med høj ansvarsfølelse, respekt, fleksibilitet og bevidsthed om den vigtige rolle.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet og autoriseret bioanalytiker
  • er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • er serviceminded med en positiv indstilling til arbejdet
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • medvirker aktivt til et godt samarbejde i hele afdelingen
  • har et positivt livssyn og besidder et godt humør
  • har et godt overblik, også i travle tider
  • er mødestabil
  • er fleksibel og struktureret

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 17. november 2025.

Vi holder samtaler i uge 48

Har du lyst til at arbejde i en velfungerende afdeling, så send en ansøgning via nedenstående link.

Øvrige oplysninger:
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Overbioanalytiker Sükran Karacelik tlf. 79 18 24 25

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Danske bioanalytikere.

Om Klinisk Diagnostisk Afdeling:
KDA er en unik og spændende afdeling, som omfatter specialerne Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi, Patologisk Anatomi, Klinisk Mikrobiologi, Molekylærbiologisk Laboratorium samt Infektionshygiejne. KDA har desuden et aktivt forskningsmiljø. Afdelingen betjener Esbjerg og Grindsted Sygehus samt primærsektoren i det sydvestjyske optageområde fra matriklerne i henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Varde samt psykiatrien. Der er i alt ca. 200 medarbejdere i KDA bestående af læger, bioanalytikere/laboranter, akademiske medarbejdere, lægesekretærer og kapelbetjente.

I KDA har vi et sæt fælles værdier og leveregler. Levereglerne skaber en fælles og kendt ramme for måden, vi arbejder på og måden, vi er sammen på i KDA.

De beskriver vores fælles kultur og adfærd, og de viser retningen for, hvordan vi omsætter vores værdier til levet praksis.

Introvideo til KDA – Klinisk Diagnostisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus

Lignende jobs

Se flere Bioanalytiker jobs i Billund eller hele Region Syddanmark