Bioanalytiker til Steno Diabetes Center Copenhagen

Region Hovedstaden logoBioanalytiker · Herlev ·
Region Hovedstaden / Hospital / Sundhed / blodprøvetagning / glucoseapparater / GCP / Fuldtid / Fuldtid

Er forskning, udvikling og ny teknologi dit interesseområde? Så er du måske en af vores nye kollegaer****i Steno Laboratorium på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en bioanalytiker til en fuldtidsstilling til klinik og forskning med tiltrædelse 1. maj 2026 eller snarest muligt. Samt en bioanalytiker til et 1-årigt vikariat.

Om jobbet

Som bioanalytiker i klinik og forskning bidrager du til både klinisk diagnostik, behandlingskontrol (bl.a. blodprøvetagning) samt resultatvurdering, kvalitetssikring og udvikling af specialanalyser. Vores rutineanalyser sendes til analyse på Herlev Hospitals Klinisk Biokemisk Afdeling. Vi har en travl hverdag, hvor vi forventer, at du sætter borgeren med diabetes i centrum.

Dine opgaver i det kliniske laboratorium og i forskningsgrupperne vil bl.a. omfatte:

  • Servicering af prøvetagningsambulatoriet med diabetesrelaterede undersøgelser.
  • Evt. udførelse af klinisk fysiologiske undersøgelser.
  • Undervisning af borgere med diabetes i brug af bl.a. glucoseapparater og blodtryksapparater samt upload af data fra glucoseapparater, sensorer og pumper.
  • Udføre forskningsrelaterede opgaver sammen med Steno Laboratoriums øvrige bioanalytikere, hvor du har mulighed for at indgå tæt samarbejde med en af SDCC’s forskningsgrupper.
  • Forberedelse og gennemførelse af besøg i kliniske studier i henhold til protokoller. Herunder blodprøvetagning, biobanksprøver og andre undersøgelser.
  • Efterbehandling og registrering af prøvemateriale i henhold til GCP.
  • Deltagelse i kongresser og faglige arrangementer.

Vi leder efter nye kolleger, der er:

Uddannet bioanalytiker og sætter stor pris på at have tæt patientkontakt.

  • Fleksibel og kan bevare overblikket i travle situationer
  • Selvstændig og struktureret.
  • Kreativ og initiativrig.
  • Har lyst til tværfagligt samarbejde med andre faggrupper.
  • Motiveret til at udføre forskning, hvor forskningskompetencer er en fordel, men ikke et krav.
  • Bidrager konstruktivt og involverer sig i de selvstyrende teams.

Det er desuden et stort plus, hvis du har kendskab til Office-pakken, LABKAII og Sundhedsplatformen.

Om Steno Laboratorium
Steno Laboratorium er et specialiseret diabeteslaboratorium og en del af Afdelingen for Diabetesbehandling på SDCC. I tæt samarbejde med klinikken sikrer vi analyser og patientundersøgelser af høj kvalitet, herunder blodprøvetagning. Det gode patientforløb understøttes af den nyeste sundhedsteknologi både borgernært og i det kliniske laboratorium. Bioanalytikerne i Stenolab indgår aktivt i forskningsgrupper, der udfører forskning med fokus på udvikling af metoder og strategier som kan bruges til patientbehandlingen i klinikken.

Steno Laboratorium har en central rolle i det tværfaglige samarbejde mellem klinik og forskning i Afdelingen for Diabetesbehandling. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med omkring 40 engagerede kollegaer, der arbejder selvstændigt og har mulighed for både faglig og karrieremæssig udvikling gennem deltagelse i forskningsteams og tværfaglige samarbejder med resten af SDCC.

Vi prioriterer medarbejdertrivsel højt og arbejder efter Region Hovedstadens principper for passionate leadership. I Steno Laboratorium er vi fire familieteams samt flere faglige funktionsteams, som alle er selvstyrende. Her arbejder vi med en eksperimenterende og involverende tilgang, hvor der er plads til både ansvar, faglighed og nye idéer.

Steno Laboratorium er akkrediteret af DANAK efter DS/EN ISO 15189. Vi deltager aktivt i uddannelsen af bioanalytikere og har etableret Honours programmet, som er et særligt tilbud til udvalgte studerende.

Løn – og ansættelsesforhold

Du får løn efter overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Danske Bioanalytikere.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen eller efter aftale. Stillingerne indgår i Steno Laboratoriums vagtrul, der tager udgangspunkt i SDCC’s åbningstid – dog kan der i forbindelse med forskningsprojekter forekomme andre arbejdstider. Ingen weekend/helligdagsvagter.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte

Overbioanalytiker Rie Strand Olsen på tlf. 2154 3059, eller konst. Overbioanalytiker Mie Bejstrup Jensen på tlf. 2443 4791.

Ansøgningsfrist

  1. marts 2026.

Samtaler afholdes løbende i marts.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 11.000 børn og voksne med diabetes. SDCC flyttede ultimo 2021 ind i en nyopført bygning ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Jobbet er placeret i Herlev kommune, Region Hovedstaden. Se flere bioanalytiker jobs i Herlev eller Region Hovedstaden.

Oprettet 9 februar og udløber 2 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Rie strand Olsen marcusscottsarahwheelerrie.strand.olsen.01@jensenmacdonald-englishregionhbrooks-williams.dk +4521543059

Lignende jobs