Bliv en del af den grønne omstilling – Vi søger 2 GIS-medarbejdere

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø logoSagsbehandler · Tønder ·

Er du klar til at tage del i en spændende rejse mod en bæredygtig fremtid? Natur- & Landbrugsudvikling søger to engagerede medarbejdere til Team Ejendomshandel & Arealforvaltning, hvor du får mulighed for at spille en central rolle i den grønne omstilling af landbruget.

Natur- og Landbrugsudvikling er en del af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Det område, som du kommer til at arbejde med, er en del af Grøn Trepart, hvor vi i vores enhed står for opgaver i forbindelse med jordfordeling i og nær et vådområdeprojekt eller lavbundsprojekt, som enten skal reducere kvælstof, fosfor eller CO2. Vi bruger ArcGIS Pro og Excel samt nogle få øvrige programmer til at understøtte vores arbejde. Vi printer fysiske kort, som bruges til møder med lodsejere i og omkring projektområdet.

Vi søger to profiler til vores GIS-supportgruppe, hvor vi hjælper kolleger på tværs af organisationen med data, analyse og GIS-opgaver:

  • Specialist i dataautomatisering (Excel /ArcGIS Pro)
  • GIS-medarbejder til support af interne brugere

Specialist i dataautomatisering
Som specialist vil du være med til at udvikle smarte og mere automatiserede arbejdsgange.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Automatisering af GIS-workflows: Udvikling af scripts (Python/ArcPy) og ModelBuilder-løsninger i ArcGIS Pro til analyse og kortproduktion
  • Eventuelt opsætning af automatiske datastrømme mellem Excel og ArcGIS Pro
  • Sammenstilling af datasæt: Udvikling af værktøjer, der kobler komplekse Excel-ark med geografiske databaser
  • Procesoptimering: Identificere flaskehalse i vores nuværende datahåndtering og implementere løsninger, der reducerer manuelle fejl
  • Skabe et Dashboard som samler informationer fra forskellige systemer til et simpel overblik
  • Du vil ligeledes indgå som en del af supportteamet

Vi forestiller os, at du som specialist i dataautomatisering

  • Er en "Excel-haj", der mestrer Power Query (M-language) og gerne VBA
  • Kan programmere i Python og har kendskab til ArcPy eller lignende biblioteker
  • Trives i en rolle, hvor du skal lytte til brugernes behov og omsætte dem til tekniske løsninger

GIS-medarbejder til support
Som GIS-medarbejder til support bliver dine primære opgave at hjælpe kolleger med brugen af GIS og Excel.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Besvare GIS/Excel spørgsmål fra kolleger - oftest via Teams
  • Udføre opgaver i ArcGIS Pro samt Excel for kolleger, som har bestilt opgaver i vores GIS supportgruppe
  • Guide kolleger i brugen af ArcGIS Pro samt Excel
  • Undervise kolleger i ArcGIS Pro og Excel

Vi forestiller os, at du som GIS-medarbejder

  • Har gode ArcGIS Pro egenskaber og vil gerne guide andre i brugen af programmet indenfor vores område/projekter
  • Har god Excel forståelse og mod på at guide andre i et kompliceret Excel Ark
  • Underviser andre i ArcGIS Pro og Excel i forhold til vores specifikke arbejdsområde

Fælles for begge profiler – vi søger derfor dig, der

  • Har en relevant uddannelse indenfor GIS og Excel eller har opnået de nødvendige kompetencer i andre stillinger
  • Kan planlægge, strukturere og prioritere opgaver
  • Trives i samarbejde med kolleger
  • Arbejder løsningsorienteret og motiveres af at nå i mål
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø med godt humør og en hjælpsom tilgang

Hvorfor vælge os?
Natur- og Landbrugsudvikling er en dynamisk enhed med 100 erfarne medarbejdere fordelt på 6 teams. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og kollegialt fællesskab. Vi sidder i åbent kontorlandskab i gode og velindrettede kontorlokaler i historiske bygninger i Tønder. Du bliver en del af Team Ejendomshandel & Arealforvaltning – et team i vækst med for øjeblikket 24 medarbejdere.

Vi ved, at en god start er vigtig – uanset om du har mange års erfaring eller er ny på arbejdsmarkedet. Derfor har vi fokus på at give dig de bedste forudsætninger for at lande godt i rollen. Du bliver introduceret til både opgaver, systemer og i et tempo, der giver plads til læring og nysgerrighed. En erfaren kollega står klar som din sparringspartner, og vi har et introforløb, der klæder dig på til at forstå både den grønne dagsorden og vores arbejde som myndighed.

Samtidig bliver du en del af et åbent og hjælpsomt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til spørgsmål – og hvor vi hjælper hinanden godt på vej.

Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og fleksible arbejdstider, der understøtter en god work-life balance.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter relevant gældende overenskomst i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Pionér Allé 9, 6270 Tønder.

Der er tale om fuldtidsstillinger som ønskes besat hurtigst muligt.

Vil du vide mere?
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere? Kontakt gerne teamleder Marianne K. Hansen på telefon 93 59 73 17 eller Søren Krogsgaard Pedersen på telefon 61 88 79 20, hvis du vil vide mere om de to stillinger.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.SGAV.dk

Ansøgning
Du søger stillingerne ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis (inkl. karakterer) og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest torsdag den 9. april 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. og 21. april 2026 i Tønder.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Jobbet er placeret i Tønder kommune, Region Syddanmark. Se flere sagsbehandler jobs i Tønder eller Region Syddanmark.

Oprettet 16 marts og udløber 9 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Marianne K. Hansen mkhathomasjackchristopher21@diazcareysgav.dk +4593597317