Bliv en del af Hjemmeplejen i Ærø Kommune – søger omsorgsfulde medarbejdere
Vi leder ikke bare efter hænder.
Vi leder efter dig, der har hjertet med - og lysten til at gøre en forskel.
Forestil dig et sted…
Hvor du træder ind i borgerens hjem og bliver mødt af et blik, der ikke altid smiler, men som alligevel ser dig.
Hvor du hjælper med personlig pleje, påklædning og de små rutiner, der skaber ro og genkendelighed.
Hvor din tilstedeværelse skaber ro, også når hverdagen ryster.
Hvor du deler dine observationer med kolleger, der lytter – og ved, at du gør en forskel.
Hvor du samtidig er en del af en arbejdsplads, der giver dig frihed og indflydelse på din vagtplan - så du kan skabe balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv.
Hvor du er en del af et tæt hold, der står bag dig - og samler op, når du taber noget.
Hvor du er i tvivl, og din kollega siger: “Vi finder ud af det sammen.”
Hvor I løfter i flok, og løfter hinanden.
Hvor du møder på arbejde med en plan - og ændrer den, fordi livet sker.
Vi har brug for dig…
- Der har lyst til at arbejde med mennesker, og være en del af noget meningsfuldt.
- Der møder ind med stabilitet og godt humør, og bidrager til et trygt og respektfuldt arbejdsmiljø.
- Der ser hele mennesket, og møder både borgere og kolleger med varme og forståelse.
- Der har øje for både de praktiske opgaver og det menneskelige nærvær.
Det vi har – og som du får:
- Fleksibilitet med mulighed for at komme med ønsker til mødetider og weekendarbejde.
- Fokus på kompetenceudvikling med adgang til udviklingssygeplejerske, faglige temadage, udviklingsmøder med faglig undervisning og mulighed for at blive resourcerperson inden for f.eks. forflytning eller andre områder.
- Kolleger, der står klar til at give dig en grundig oplæring, så du bliver tryg i opgaverne og kommer godt fra start.
- En kultur, hvor vi passer på hinanden - og på dem, vi er her for.
Praktisk info:
- Vi sørger for en god introduktion, så du bliver tryg i opgaverne.
- Stillingen er på 37 timer eller efter aftale.
- Tiltrædelse pr. 1. april 2026.
- Det er en fordel, at du har kørekort.
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Vi byder også pendlere velkommen. Det er muligt at pendle til og fra Ærø. Det er ikke muligt at arbejde på færgen, men til gengæld får du en pause i hverdagen, hvor du kan læne dig tilbage, nyde udsigten over Det Sydfynske Øhav, læse en god bog, høre musik, se din ynglings-serie og koble af, før du kommer hjem.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er fredag den 20. februar 2026 kl. 23:59 og samtaler forventes afholdt tirsdag den 24. februar 2026.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Hjemmeplejen Tanja Kajhøj på telefon 51 50 17 29 eller e-mail tka@aeroekommune.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ærø Kommune
Med cirka 700 medarbejder er Ærøs største arbejdsplads midt i det Sydfynske Øhav. Hver dag arbejder vi for at skabe de bedste rammer for et trygt og bæredygtigt lokalsamfund.
Vi står på værdierne: sammen kan vi mere, mod til udvikling og et åbent miljø. Hos os er der plads til faglig og personlig udvikling, samtidig med, at vi lægger vægt på fleksibilitet og en god stemning på arbejdspladsen. Vi tror på, at det er sådan, at vi sammen skaber de bedste løsninger - for både borgere og medarbejdere.
Jobbet er placeret i Ærø kommune, Region Syddanmark. Se flere husassistent jobs i Ærø eller Region Syddanmark.
Oprettet 28 januar og udløber 20 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Tanja Kajhøj richard86anne96mark49tka@carlson-pattersonmerritt-masonholmesaeroekommune.dk +4551501729
Lignende jobs
Social- og sundhedshjælpere og pædagoger søges til Hjemmeplejen, Ærø
Dagvagter til Plejecenter Søkilden, Ærø Kommune
Sagsbehandlende terapeut søges til Hjælpemiddelområdet, Ærø Kommune
Aflaster søges til energisk, sød og omsorgsfuld dreng – 13 timer i Svendborg