Reservedelsekspedient – PM ENERGI søger dygtig teamspiller

PM ENERGI A/S logoLagerekspedient · Brønderslev ·
PM ENERGI A/S / Fysisk / Ufaglært / kørekort / truckcertifikat / lagerlogistik / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være en del af en virksomhed i vækst, der byder på en spændende hverdag med varierende opgaver, gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø?

Vi søger til snarlig tiltrædelse, en reservedelsekspedient.

PM ENERGI er en veletableret virksomhed med 120+ ansatte. Vi leverer skræddersyede løsninger med generatoranlæg, UPS-, og BESS-anlæg og servicerer disse med fokus på høj driftssikkerhed og kundetilfredshed. Med hovedkontor i Brønderslev og en afdeling i Hedehusene dækker vi hele landet og arbejder for at sikre høj kvalitet og pålidelige løsninger til vores kunder.

OpgaverMed reference til Lager-, logistik og indkøbschefen indgår du i et team der varetager køb og salg af reservedele.  

Dit arbejde vil primært bestå af intern betjening af reservedele, oprettelse af tilbud, kunde/kollega vejledning om reservedele, ordremodtagelse, fakturering, indkøb, varemodtagelse, lagerdisponering, pakning og forsendelse.

KvalifikationerDu er gerne uddannet lagerekspedient inden for auto- eller industribranchen og har et godt kendskab samt interesse for dieselmotorer og generatorer. Du er habil bruger af økonomisystem og Office-pakken.  

Vi lægger stor vægt på, at du er en holdspiller, der med et godt humør og positivt sind, bidrager til det fælles arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at du er kvalitetsbevidst, stabil og har en fleksibel tilgang til løsning og koordinering af opgaver. Det er naturligt for dig at tale med mennesker, og du ved, at god kommunikation er nøglen til at opnå et godt og langsigtet samarbejde med kunden.

Virksomhedens forretningssprog er dansk, og det er derfor vigtigt af du taler og forstår dansk, både i skrift og tale. Derudover skal du føle dig tryg i at kommunikere på engelsk i både skrift og tale.

Du har gyldigt kørekort og truckcertifikat samt solid erfaring med daglig truckkørsel. 

Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig introduktion, samt oplæring i områdets opgaver.

PM ENERGI som arbejdspladsHos PM ENERGI får du mulighed for at arbejde selvstændigt og bruge dine faglige kompetencer aktivt – også i komplekse situationer, hvor overblik og struktur er afgørende.  

Når du starter som medarbejder hos PM ENERGI, sørger vi for en grundig og tryg opstart. Du får tilknyttet en personlig mentor som følger dig i den første tid og hjælper dig godt ind i vores organisation. Vi prioriterer en god onboarding, så du føler dig godt klædt på fra første dag og hurtigt bliver en naturlig del af virksomheden.

Vi arbejder ud fra en flad struktur, hvor idé hurtigt bliver til handling. Hos os er der kort vej til både kollegaer og ledelse – og ser du en fejl eller har en idé til forbedring, siger du det bare. For vi tror på, at dem, der sidder tættest på opgaven, også en dem, der bedst kan forbedre den. PM ENERGI er en løsningsorienteret virksomhed, hvor kunder sjældent har standardbehov, og derfor er vi vant til at tænke nyt, dele viden og hjælpe hinanden. Vi spiller hinanden gode og skaber holdbare løsninger.

ArbejdsforholdSom medarbejder hos PM ENERGI bliver du tilbudt en stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer i en uformel organisation, med korte beslutningsprocesser. Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, der udover lønnen også indeholder pension, fritvalgs-lønkonto og sundhedsforsikring. Der er en god omgangstone med højt til loftet og et stærkt fællesskab med flere sociale arrangementer i løbet af året. 

Ansøgningsfrist
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist, og vi tager løbende kandidater ind til samtale. Stillingen vil være opslået, indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Jobbet er placeret i Brønderslev kommune, Region Nordjylland. Se flere lagerekspedient jobs i Brønderslev eller Region Nordjylland.

Oprettet 31 marts og udløber 26 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Jesper Dausell tonyawoodsdominique99jbd@youngchangpmenergi.dk +4531633325

Lignende jobs