Hjælper & ven til 14-årig dreng med cerebral parese (HFD)
Vil du have et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel i en ung handicappet drengs hverdag? Er du fysisk robust? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en hjælper – og vigtigst af alt – en god ven til en livsglad 14-årig dreng med cerebral parese. Han har brug for støtte i dagstimerne til både praktisk hjælp, personlig pleje og hyggeligt samvær.
Om stillingen
Drengen bor hjemme med sin søde familie og har brug for hjælp til hverdagens gøremål og aktiviteter. Drengen er kørestolsbruger og kommunikerer ved hjælp af en øjenstyret computer. I hverdagen elsker han at spille spil, tage på ture og bare have det sjovt sammen, men han har også brug for hjælp til personlig pleje.
Da nogle opgaver indebærer forflytning og fysisk støtte, er det vigtigt, at du er i god fysisk form og ikke bange for at tage fat.
Arbejdstid:
- Vagterne ligger i tidsrummet kl. 9.30 – 17.30
- Vagter kan placeres alle ugens dage, hvorfor vi er fleksible og kan tilpasse os dine ønsker
- Stillingen kan både være deltid og fuldtid, vi er fleksible så længe, vi har den rette kandidat til jobbet
Vi forestiller os, at du:
- Er fysisk robust og klar på et aktivt job
- Er nærværende, stabil og har et positivt mindset
- Er ikke-ryger
- Er god til at skabe relationer og kan formå at kommunikere med drengen, hvor du tager teten på samtalen. Han er vil meget gerne interagere, men har brug for en socialt, dygtig initiativtager
- Måske har erfaring med handicapområdet – men det er ikke et krav, vi sørger for oplæring
Hvad tilbyder vi?
- Et job med mening og masser af menneskelig kontakt
- Fleksibilitet og medindflydelse på vagtplan
- En arbejdsdag med både nærvær, grin og forskelligartede opgaver
- Grundig oplæring og støtte fra drengens mor
- Opstart hurtigst muligt
Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Send hurtigst muligt CV, vellignende billede og ansøgning til chad61nathan65amalietmiller@evanshandicapkonsulenternecontreras-harrisbarton.dk med koden HFD i emnefeltet.
Jobbet er placeret i Sønderborg kommune, Region Syddanmark. Se flere handicaphjælper jobs i Sønderborg eller Region Syddanmark.
Oprettet 2 januar, opdateret 8 januar og udløber 8 februar. Kilde: Jobnet
Lignende jobs
Tilkaldevikar: Gaming, EL-hockey og musikproduktion med 15-årig dreng
Hjælper søges til fuldtidsstilling for ung kvinde i Odense N