BOAS Taastrup søger sundhedsfaglig medarbejder

Socialarbejder · Høje-Taastrup ·
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND / autisme / sansearbejde / kropsregulering / Fuldtid / Fuldtid

Det er jobbet, hvor du skaber udvikling for mennesker med autisme – bl.a. gennem et skarpt fokus på sansearbejde og kropsregulering. Jobbet, hvor supervision og efteruddannelse gør, at du hele tiden udvikler dig. Og jobbet, hvor du nyder den daglige sparring og samværet med et hold dedikerede kolleger og en stor organisation i ryggen

Skal den hverdag blive din?

Så skal du søge stillingen som socialkonsulent i BOAS Taastrup. Her arbejder vi med mennesker med autisme og forskellige følgetilstande.

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 01.06.2026.

Først skal det handle om dig

Inden vi fortæller dig mere om stillingen som socialkonsulent, skal det handle lidt om dig. Vi har en idé om, at du har en baggrund som ergoterapeut eller fysioterapeut. Altså en sundhedsfaglig profil, som har erfaring med at lave sanseprofiler, og som ved noget om, hvordan du gennem sansestimulation og kropsregulering kan dæmpe stress og angst. Derudover har du en solid praksiserfaring. Som person er du tålmodig, og du ved, hvordan du praktiserer struktur, forudsigelighed og genkendelighed. Og så er du god til at sætte ord på din faglighed – både mundtligt og skriftligt.

Du får brug det hele – samtidig med at du selv får lov til at dygtiggøre dig.

Din udvikling er vigtig

At du trives i dit arbejde, er helt afgørende. I BOAS Taastrup vil du opleve, at vi har øje for hinandens trivsel og muligheder for faglig udvikling. Vi har løbende supervision, der gør, at vi får vendt udfordringer samtidig med, at det sikrer faglig refleksion og et blik for nye handlemuligheder. Derudover bliver du tilbudt efteruddannelse, der giver dig nye socialfaglige kompetencer og værktøjer, som du kan bruge i din hverdag.

Hvem er vi?

BOAS Taastrup er en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond, som tæller 30 andre afdelinger rundt om i landet. Vi fungerer som et bofællesskab for normaltbegavede voksne med autisme – 30 – 50 år – der har brug for individuel tilpasset støtte for at få hverdagen til at fungere. Vi er overvejende et §108-tilbud, men er også godkendt til &107. Vi sætter en ære i at have en ramme, som ikke er institutionel, men præget af hjemlighed. Vi er en velfungerende personalegruppe med høj faglighed - og lige så høj arbejdsglæde. Huset er båret af at alle tager et individuelt ansvar - og løfter i flok.

Dig som socialkonsulent

Og nu til selve arbejdet som socialkonsulent. Som socialkonsulent er du kontaktperson for flere af vores beboere. Du arbejder tæt sammen med dine kollegaer om at finde de rette tilgange og fokusere på de områder, hvor den enkelte har brug for støtte og guidning. Det kan være i forhold til for eksempel bo- og hverdagstræning, deltagelse i fællesskaber, job og beskæftigelse, dialog med kommune, behandlingsinstitutioner, pårørende osv.

Vi råder over en minibus, så det er en fordel, hvis du har kørekort.

Rådighed

Stillingen er med såkaldt rådighed, som betyder, at den voksne til enhver tid skal kunne få fat på dig. I praksis betyder det, at du har en døgnåben telefon. Det er derfor afgørende, at du privat har opbakning og forståelse for et arbejde, hvor du står til rådighed og har telefonen tændt og kan rykke ved akutte situationer. Rådighedstilgangen betyder samtidig, at du har mulighed for at tilrettelægge indsatsen, så den giver størst mulig effekt. Du får en hverdag med fleksibilitet og råderum til at planlægge. Du skal samtidig vide, at der både er weekendarbejde, aftenarbejde og helligdagsarbejde og alenearbejde forbundet med stillingen.

Du er ikke alene

Selvom hovedparten af dit arbejdsliv er fokuseret på de beboere, du er tilknyttet, er du aldrig alene i dit arbejde. I BOAS Taastrup bliver du en del af en kollegagruppe, hvor vi sparrer med hinanden i dagligdagen, og hvor der også er plads til det hyggelige, uforpligtende samvær. Herudover får du i Den Sociale Udviklingsfond godt 600 andre kolleger, som er spredt på vores mere end 30 afdelinger rundt om i landet. Du møder disse kolleger, når vi hen over året inviterer til faglige personaledage og sociale arrangementer.

Her holder vi til

BOAS Taastrup holder til i en charmerende rødstensbygning, der ligger i et roligt kvarter med tæt på indkøb og gode transportmuligheder.

Ansøgning og samtaler

Er du nysgerrig på den ledige stilling i BOAS Taastrup, er du meget velkommen til at kontakte

Kate Bach, afdelingsleder, t. 6040 4947, m. kateb@suf.dk

Du kan læse mere om BOAS Taastrup på: BOAS Taastrup - Bofællesskab for voksne med autisme

Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat 01.06.2026.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist 17. april

1.      ansættelsesrunde 22. april 2026.

2.      ansættelsesrunde 24. april 2026.

Jobbet er placeret i Høje-Taastrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere socialarbejder jobs i Høje-Taastrup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 18 marts og udløber 17 april. Kilde: Jobnet

Lignende jobs