Bookingassistent til Psykiatriens Vikarcenter
Elsker du at få puslespillet til at gå op, og vil du, med dit skarpe overblik og høje serviceniveau, være med til at sikre, at vores psykiatriske afsnit får den hjælp de skal bruge?
I Psykiatriens Vikarcenter på Hvidovre Hospital leder vi efter en ny kollega til vores vikarservice.
Lidt om jobbet I tæt samarbejde med dine kollegaer får du ansvaret for administration og betjening af vores kunder, vikarer og sikkerhedsassistenter. Du bliver en del af et team på 8, der samarbejder med ca. 700 vikarer og 140 sikkerhedsassistenter. Du får dermed en stor berøringsflade og vil være i kontakt med mange i løbet af din vagt.
Din kerneopgave bliver telefonbetjening af vores kunder og vores vikarer/sikkerhedsassistenter. Vi leverer sundhedsfaglige vikarer til de psykiatrisk afsnit i Region Hovedstaden. Sikkerhedsassistenterne understøtter sikkerheden for personalet i alle psykiatriske akutmodtagelser, udvalgte afsnit samt adgangskontrol og sikkerhed i Retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sankt Hans.
Du får et job, hvor din opgave bliver at hjælpe med at få puslespillet til at gå op. En opgave der til tider kan udfordre dit overblik og administrative kompetencer, da brikkerne også flytter rundt på sig selv, og da der skal holdes styr på, at arbejdstidsregler mm. overholdes.
Opgaverne varierer men vil primært indebære:
- Daglig booking af vikarer
- Håndtering af sygemeldinger
- Servicering af afsnit
- Servicering af vikarer
- Opgaver relateret til sikkerhedsassistenter
Der vil, afhængigt af dine interesser og kompetencer, også være mulighed for at få andre ansvarsområder f.eks. indenfor rekruttering. I den forbindelse kan din hverdag f.eks. også indebære opgaver som indhentning af referencer og afholdelse af ansættelsessamtaler.
Vores forventninger til dig Vi forventer, at du har et bredt kendskab til og erfaring fra sundhedssektoren, men har ingen formelle krav til din uddannelsesmæssige baggrund. Til gengæld lægger vi vægt på, hvem du er som person og søger en kollega, der har følgende styrker:
- Service frem for alt. Det er vigtigt for os, at alle som kommer i kontakt med os, får en god oplevelse. Vi forventer derfor, at du er serviceminded og har en imødekommende og hjælpsom indstilling – også på travle tidspunkter.
- Du har overblik og kan håndtere flere igangværende opgaver. Du får en hverdag med temposkift, og hvor der kan komme mange opgaver ind på en gang. Du skal derfor være god til at holde overblikket og håndtere flere opgaver på en gang, hvoraf nogle kan have korte deadlines.
- Du har flair for IT. Du er hurtig til at sætte dig ind i nye IT-systemer og er en rutineret bruger af Outlooks forskellige værktøjer. Vi arbejder desuden i systemet Optima. Erfaring med disse systemer vil derfor vægtes højt.
- Du er selvstændig men vægter samarbejde højt. Du går rutineret og selvstændigt til opgaverne, men er Teamplayer med stort T, når det kommer til at få tingene til at gå op og løse mere komplicerede opgaver. Vi er et lille team og er afhængige af hinanden, gensidig respekt og fleksibilitet i det daglige arbejde er derfor vigtigt. Du er proaktiv og løsningsorienteret.
Vi tilbyder Som team tilbyder vi et uformelt miljø, med variation i opgaverne og et godt kollegaskab. Vi er meget selvkørende og hjælper hinanden på bedste vis i forhold til selv at bytte vagter, når der skal skabes plads til, at tingene kan hænge sammen i privatlivet. Vores tilgang til opgaveløsning bygger på selvstændighed og medindflydelse.
Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til psykiatrien, processerne og systemerne og skræddersyr din introduktion ud fra de kompetencer og den erfaring, du kommer med.
Løn og ansættelsesvilkår Der er tale om to stillinger i blandede vagter. Du kan forvente dag-, aften- og weekendvagter men ingen nattevagter. I weekenden og om aftenen arbejder du hjemmefra.
Ønsker du at høre mere om timesammensætningen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kim Mathisen på 38640133.
Stillingerne er til besættelse 1. april 2026 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem HK og Region Hovedstaden.
Ansøgningsproces Synes du, at ovenstående lyder spændende, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Søg via linket på siden ved at uploade CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 15. februar 2026.
Samtaler: Afholdes løbende.
Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Kim Mathisen på 38640133 eller kerrpamelakim.mathisenmelissa38@higginsregionhnelson.dk.
Jobbet er placeret i Hvidovre kommune, Region Hovedstaden. Se flere sikkerhedsmedarbejder jobs i Hvidovre eller Region Hovedstaden.
Oprettet 2 februar og udløber 16 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Kim Mathisen kerrpamelakim.mathisenmelissa38@higginsregionhnelson.dk +4538640133