Borgerservicekonsulent - 20-22 timer om ugen, Silkeborg
Har du lyst til at gøre en forskel for borgere gennem nærværende service, vejledning og solid administrativ støtte? Trives du i en hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt kontakt med mennesker? Så er det måske dig, vi søger.
Om stillingen
Borgerservice søger en engageret og ansvarsbevidst administrativ medarbejder til en deltidsstilling på 20-22 timer om ugen.
Borgerservice er en enhed i afdelingen Kultur og Borgerservice. Vi er 20 medarbejdere, opdelt i to teams, og én leder.
Du bliver en del af Team 2 hvor vi arbejder med MitID, tilskud til pensionister, beboerindskudslån, administration og udbetaling af pension for nogle borgere, digital fuldmagt og digital post, hjælp til selvbetjening og vejledning på bl.a. Udbetaling Danmark og SKATs områder samt bestilling af befordring til læge for pensionister.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Administration af en gruppe pensionisters betaling af husleje og relaterede ydelser
- Telefonisk- og fysisk betjening af borgere indenfor teamets områder
Vi søger dig, der:
- Har en relevant uddannelse, fx en kontoruddannelse, administrationsøkonom, administrationsbachelor eller lign.
- Har erfaring med administrativt arbejde – gerne fra offentlig forvaltning
- Er serviceminded, tålmodig og god til at møde borgerne i øjenhøjde
- Har flair for IT og digitale løsninger
- Er god til og har forståelse for budgetlægning af borgers privat økonomi, i forbindelse med opgaven af administrationssager
- Arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarsfuldt
- Trives i en rolle med både rutineopgaver og direkte borgerkontakt
- Er fortrolig med at tale engelsk på brugerniveau
Vi tilbyder
- En meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel for borgere
- Et fagligt stærkt team med hjælpsomme kollegaer
- En fleksibel deltidsstilling på 20-22 timer pr. uge, evt. som fleksjob
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og udvikling
Løn efter gældende overenskomst og lokal løndannelse.
Ansættelse pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist tirsdag den 27. januar 2026. Samtaler forventes afholdt fredag den 30. januar 2026.
Yderligere information
Ønsker du at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Borgerservice Sofie D. Martinussen på tlf. 2860 2423 eller mail sofie.martinussen@silkeborg.dk
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Der skal fremvises en privat straffeattest i forbindelse med arbejdsopgaverne af MitID.
Jobbet er placeret i Silkeborg kommune, Region Midtjylland. Se flere kontormedarbejder jobs i Silkeborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 13 januar og udløber 27 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Sofie Dalby Martinussen +4528602423