Køkkenmedhjælper søges til Børnehuset Lyngholm i Furesø

Køkkenmedhjælper / Furesø Kommune / Mad & Restaurant / Ufaglært / økologi / hygiejnebevis / madlavning / Deltid / Vikar / Deltid / Estimeret lønniveau ca. 20.000 - 25.000 kr/md

Har du lyst til at blive en vigtig del af hverdagen i et trygt og hyggeligt dagtilbud? Kan du lide at lave mad til børn, skabe gode måltidsoplevelser og være en del af et sted med både struktur, smil og traditioner? Så er du måske vores nye køkkenmedhjælper.

Om stillingen

Vi søger en imødekommende og stabil kollega til et sygevikariat på 25 timer om ugen, med arbejdstid kl. 8–13 alle hverdage. Stillingen indebærer arbejde i to køkkener, da vuggestuen og børnehaven har hver deres køkken. De ligger tæt på hinanden, og du skal regne med at gå frem og tilbage flere gange i løbet af dagen.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med Connie- vores professions bachelor i ernæring og sundhed, som har det overordnede ansvar for køkkendriften- og du vil skulle assistere hende i den daglige drift. Miljøet er til tider travlt, så du skal trives med tempo, overblik og en hverdag, der nogle gange kører stærkt - på den gode måde.

I vuggestuens køkken tilbereder du mindre måltider til de mindste, sørger for anretninger og holder orden, mens du i børnehaven hjælper før og efter frokosten. I vuggestuen står du ydermere for varemodtagelse, egenkontrol og at holde køkkenet pænt og indbydende. Størstedelen af madproduktionen foregår i børnehavens nye køkken.

Vores tilgang til mad og måltider

Hos os er mad ikke bare mad. Vi arbejder ud fra Lyngholms børnesyn, og det afspejler sig tydeligt i måltiderne - med fokus på ro, nærvær, smagsoplevelser og blandt andet brug af smagetallerken, så børnene trygt kan udforske nye fødevarer.

Vi har Guldmærke i Økologi, og vi følger Fødevarestyrelsens anbefalinger for institutionskost. Samtidig har vi stort fokus på madspild, økonomi og ansvarlig drift.

Køkkenet har et tæt og naturligt samarbejde med det pædagogiske personale, så vi sammen skaber gode måltider og gode rammer omkring dem.

Vi søger dig, der

… er selvkørende, har ordenssans og kan lide en hverdag med faste rutiner- men også tempo. Du har hygiejnebevis, eller er klar på at tage det hurtigt. Du må meget gerne have erfaring- men det er ikke et krav. Det forventes du har lyst til at lære og være en del af et varmt og børneglad miljø, hvor vi hjælper hinanden.

Vi tilbyder

En arbejdsplads med søde kolleger, glade børn og en hverdag, hvor din indsats gør en reel forskel. Der er fokus på trivsel, samarbejde og gode måltider, og du får mulighed for at sætte dit præg på vores maddage og traditioner.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os rigtig meget til at høre fra dig- ring gerne og aftal en tid til en rundvisning.

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Du kan kontakte afdelingsleder May Ørbæk Jensen på tlf. 7216 5994 eller på mail mjn4@furesoe.dk

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Jobbet er i Region Hovedstaden i Furesø kommune, se flere Køkkenmedhjælper jobs i Furesø eller Region Hovedstaden

Oprettet 15 december og udløber 7 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: May Ørbæk Jensen +4572165994

Lignende jobs