BORNHOLMSLINJEN søger servicemindede driftsassistenter i Rønne
Kom-bar-do’, og gør en forskel for vores over 2.000.000 årlige gæster!
Drømmer du om at give vores gæster den bedste rejseoplevelse? Og vil du være med til at sikre, at vores færger afgår til tiden? Så Kombardo! Det er lige dig, vi søger, som vores nye kollega i driftscenteret i Rønne på Bornholm.
Du får en stilling som sæsonmedarbejder, hvor du kan glæde dig til at få en attraktiv løn, en alsidig hverdag og et tæt samarbejde med dygtige kollegaer både på til lands og til vands.
”Du oplever ikke to dage, som er ens, og samarbejdet med de andre afdelinger er unikt", fortæller vores Driftsassistent, Jannik.
Du får udsigt til et arbejdsliv, hvor du b.la…
- Hjælper med lastning af færgerne
- Assisterer vores gæster samt besvarer telefoner og mails
- Administrerer billetsalget og checkin for gående passagerer
Som driftsassistent er du en af de første medarbejdere vores gæster møder, og det bliver din rolle at guide og hjælpe gæsterne gennem telefonen eller i opmarchbanerne. Opgaverne er mange, og ikke to afgange eller gæster er ens. Hos os er gæsterne det vigtigste, og vi stræber efter, at rejsen til og fra Bornholm altid skal være en god oplevelse.
Arbejdspladsen er i Rønne.
Kikkerten peger mod dig, der er:
- Smilende, serviceminded og elsker at omgås mennesker
- Fleksibel og trives med at arbejde med skiftende arbejdstider
- Omstillingsparat og kan bevare overblikket i en travl hverdag med mange bolde i luften på én gang
Da vi har mange udenlandske gæster, er det et krav, at du kan tale og forstå engelsk. Taler og forstår du også tysk og svensk, er det en fordel.
Vi tilbyder:
- En plads i et team, hvor samarbejde og højt humør vægtes højt
- Vagter der ligger i tidsrummet kl. 05:30 – kl. 22:30. I vores højsæson vil du få en fast vagtplan med mindst 30 timer
- Et hav af personalegoder, herunder en verden af eksterne rabataftaler, rabatterede billetter til alle Molslinjens færger, samt rabat når du rejser privat
Vil du med ombord på holdet? Så Kombardo! Søsæt din ansøgning og CV i dag.
Tiltrædelse: 1. april 2026 eller efter aftale. Vi indkalder til samtaler løbende.
Spørgsmål? Kontakt Driftsleder Heidi Piilgaard på hpi@molslinjen.com
Vi værdsætter mangfoldighed og ser frem til at høre fra dig – uanset hvem du er, så længe du kan sige: Kombardo!
Om Molslinjen
Rederiet Molslinjen driver ALSLINJEN, BORNHOLMSLINJEN, FANØLINJEN, LANGELANDSLINJEN, MOLSLINJEN, SAMSØLINJEN og ØRESUNDSLINJEN.
Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.000 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd.
Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Så Kombardo!
Jobbet er placeret i Bornholm kommune, Region Hovedstaden. Se flere driftsassistent jobs i Bornholm eller Region Hovedstaden.
Oprettet 11 februar, opdateret 16 februar og udløber 13 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Heidi Piilgaard +4521808898
Lignende jobs
BORNHOLMSLINJEN søger søens bedste sanitører til sæsonen 2026!
BORNHOLMSLINJEN søger søens gastronomer/erfarne køkkenmedhjælpere til sæsonen 2026!