Social- og Sundhedsassistent søges til Bostedet Kærvang i Nykøbing Mors

SSA / Region Nordjylland / socialpsykiatri / demens / recovery / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 30.000 - 35.000 kr/md

Vil du være med til at gøre en forskel?

Om os
Bostedet Kærvang står over for indflytning af nye borgere i det nye år i alle 3 afdelinger og derfor søger vi nye social- og sundhedsassistenter. Kærvang er en del af Området for Socialpsykiatri i Region Nordjylland og tilbyder højt specialiserede indsatser til borgere med svære psykiske lidelser og demenssygdomme. Vi arbejder recovery-orienteret og rehabiliterende med fokus på håb, identitet og livskvalitet. Vores faglige tilgang bygger på metoderne Åben Dialog, Personcentreret Omsorg og Motiverende Interview, som sikrer helhedsorienterede og individuelle indsatser.

Kærvang er en arbejdsplads med stort fokus på kompetenceudvikling, og du vil som medarbejder blive en del af flere obligatoriske kursusforløb i de anvendte faglige metoder, konflikthåndtering samt modtage ekstern supervision flere gange årligt.

Samarbejdet på tværs af faggrupper er en vigtig del af vores hverdag, og du bliver en del af en engageret afdeling med social- og sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter og omsorgsmedhjælpere.

Afdelingerne
Bostedet Kærvang ligger på to matrikler med få kilometers afstand i Nykøbing Mors og består af 3 selvstændige afdelinger.

  • Fjorden Stuen er målrettet mennesker med svære demenssygdomme og tilbyder pladser efter servicelovens §107 og §108
  • Fjorden 1. sal er målrettet mennesker med svære psykiske lidelser og tilbyder pladser efter servicelovens §107 og §108
  • Kærvang Midtbyen ligger centralt i Nykøbing Mors og tilbyder døgndækket bostøtte i lejligheder efter Almenboliglovens §105 og Servicelovens §85 til borgere med svære psykiske lidelser.

Vi søger dig, der...

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent og har interesse for ente socialpsykiatri- eller demensområdet.
  • Har lyst til at arbejde recovery-orienteret og tværfagligt.
  • Trives i en hverdag med både faglige udfordringer og menneskeligt nærvær.
  • Bidrager aktivt til et trygt og udviklende miljø for både borgere og kolleger.

Du er velkommen til at skrive hvilken målgruppe (eller afdeling), der særligt har din
interesse i din ansøgning – samt gerne om du er åben overfor at arbejde indenfor begge
målgrupper.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er med tiltrædelse løbende henover foråret 2026 og der vil løbende blive kaldt til samtale.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer med arbejde hver 2. weekend eller hver 3. weekend – efter eget ønske. Der er dog mulighed for ansættelse på et mindre timeantal, hvis dette ønskes.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og FOA. Stillingen er omfattet reglerne for ny løn. Der indhentes altid udvidet straffeattest og referencer fra seneste arbejdsgiver inden tilbud om ansættelse.

Bostedet Kærvang er en røgfri arbejdsplads.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte:

  • Afdelingsleder Fjorden stuen (demens) , Annette Boeriis på tlf. 21 18 12 65 eller mail: a.boeriis@rn.dk

  • Afdelingsleder Midtbyen (socialpsykiatri) Tanja Haugstrup på tlf. 29 10 19 98 eller på mail: t.haugstrup@rn.dk

-Afdelingsleder Fjorden 1.sal (socialpsykiatri) Tina Tandrup på telefon 21 19 94 95 eller på mail. t.tandrup@rn.dk (ny afdelingsleder kan først kontaktes fra 5. januar 2026)

Ansøgningsfrist: løbende frem til marts 2026

 
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.
***Om Region Nordjylland****I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.*

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse**, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Jobbet er i Region Nordjylland i Morsø kommune, se flere SSA jobs i Morsø eller Region Nordjylland

Oprettet 16 december og udløber 10 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Annette Boeriis +4521181265

Lignende jobs