Business Analyst med testinteresse til Sundhedsdatastyrelsen
Vil du være med til at styrke den digitale sammenhæng i sundhedsvæsenet? Brænder du for at omsætte komplekse behov til klare krav, sikre kvalitet gennem kundetest og skabe løsninger, der virker i praksis? Så er du måske en af vores nye Business Analysts.
En organisation på vej mod noget nyt
Sundhedsdatastyrelsen står over for store og spændende forandringer. Som led i Sundhedsreformen bliver vi fra 1. januar 2027 til en selvejende institution – Digital Sundhed Danmark – en ny landsdækkende organisation, som vil bestå af Sundhedsdatastyrelsen, sundhed.dk, MedCom og nationale it- og datafunktioner fra regionerne.
Allerede i 2026 samler vi kræfterne i Det forberedende Digital Sundhed Danmark med fælles ledelse og stabsfunktioner. Det betyder, at du som Business Analyst får en central rolle i implementeringen af en fælles, agil drifts- og udviklingsmodel, som gør Digital Sundhed Danmark i stand til at arbejde med agile og ensartede metoder på tværs af organisationen. Modellen skal fremme samarbejde, kvalitet og konsistens samt understøtte prioritering og levering af de opgaver, der skaber størst værdi for brugerne.
Om sektionerne
Du bliver en del af en engageret og ambitiøs organisation, der udvikler og driver centrale sundheds-it-løsninger i tæt samarbejde med mange aktører på tværs af sektorer. Vi forventer at besætte 2 stillinger:
Sektionen ”Services og organisationsregister” i teamet SOR: Her arbejder vi med Danmarks centrale register over sundhedsaktører og enheder. Fokus er datakvalitet, brugervenlige processer og stabil forsyning af masterdata til kritiske sundhedsløsninger.
Sektionen “Services og Brugerstyring”: Her udvikler og drifter vi services med høj sikkerhed og skalerbarhed—med fokus på identitet, adgang, brugerrejser og smidige integrationer på tværs af sundhedsvæsenet.
Din hverdag hos os
Du er bindeleddet mellem forretning, brugere og teknik. Du driver dialogen om behov og prioriteringer, kvalificerer løsninger gennem kundetest og brugerinvolvering, og sikrer, at værdien realiseres i drift. Du trives i et agilt setup, hvor vi arbejder iterativt med backlog, user stories, acceptkriterier og løbende læring.
I begge stillinger bliver du drivkraften bag at omsætte idéer til løsninger, der faktisk giver værdi. Du kommer til at udforske behov, stille skarpt på forretningens behov og forvandle indsigter til konkrete krav, user stories og processer, der guider udviklingen fremad. Du bliver også en del af at planlægge og gennemføre tests.
Kvalitet er et nøgleord hos os. Derfor får du en central rolle i at definere acceptkriterier, udarbejde testcases og løbende sikre, at løsningerne lever op til både brugerbehov og forretningsmæssige mål. Du arbejder tæt sammen med udviklere og arkitekter om datakvalitet, informationsmodeller og integrationer – og du er med til at holde sammenhængen på tværs af vores systemlandskab.
Du får en central rolle i at forstå forretningens behov: du analyserer processer, udfordringer og muligheder og omsætter dem til klare krav og retning for den videre løsning. I tæt samarbejde med vores product owners er du med til at definere vision, mål og roadmap, så vi sikrer, at udviklingen hele tiden tager udgangspunkt i det, der skaber mest værdi. Når beslutninger skal træffes, udarbejder du skarpe beslutningsoplæg og koordinerer på tværs af jurister, sikkerhed og compliance, så vi lander løsninger, der både er robuste og forretningsmæssigt rigtige
Kort sagt: du får en central rolle i vores agile hverdag, hvor du hjælper os med at blive lidt bedre hver eneste sprint.
Eksempler på opgaver, du kan komme til at arbejde med
I SOR-teamet Du kan se frem til at dykke ned i komplekse datavedligeholdelsesprocesser og finde måder at forbedre dem på tværs af organisationer og aktører. Du kommer til at teste nye løsninger i registreringsflows og brugergrænseflader sammen med rigtige brugere og bidrager til analyser af masterdata-behov og grænseflader til nationale løsninger.
I “Services og Brugerstyring” Her arbejder du med forretningsanalyse og krav til nye eller ændrede adgangs- og identitetsservices – helt fra det første behov til den tekniske test i samarbejde med vores leverandører. Du bliver en vigtig sparringspartner i arbejdet med integrationer, sikkerhed og compliance, både når vi videreudvikler og når vi driver vores services i hverdagen.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er nyuddannet akademiker, alternativt er du ved at afslutte din kandidatuddannelse. Hvis du fortsat er studerende, er det en mulighed at blive ansat på nedsat tid, indtil endt uddannelse, hvorefter det forventes at du overgår til fuld tid.
Vi ser gerne at du har erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem forretning og teknologi fra fx studiejob. Som person har du en naturlig teknisk nysgerrighed og trives i dialogen med udviklere og arkitekter, hvor du kan stille de rigtige spørgsmål og sikre, at løsninger er både gennemskuelige og realistiske. Du har måske arbejdet med brugerinvolvering og kundetest og er vant til at planlægge, gennemføre og formidle resultaterne af testforløb på en måde, der skaber reel værdi i den videre udvikling. Du kender til agile metoder og arbejder struktureret med backlog, user stories og acceptkriterier, og du har en stærk kommunikativ sans, der gør dig i stand til at skabe fælles retning i komplekse processer.
Vi lægger vægt på, at du er samarbejdsorienteret, nysgerrig og god til at omsætte detaljerede eller tekniske problemstillinger til et klart og forståeligt sprog for både fagpersoner og ikke-tekniske interessenter. Det er en fordel, hvis du har erfaring med datakvalitet, informationsmodeller, simple analyser eller kendskab til områder som sikkerhed og compliance, men det vigtigste er, at du er lærevillig og motiveret for at udvikle dig i rollen.
Vi tilbyder
Sundhedsdatastyrelsen driver og udvikler digitale løsninger, der understøtter patientsikkerhed og samarbejde på tværs af sundhedsvæsnet, og vi har ansvar for, at danske sundhedsdata kan bruges til forskning, løbende opfølgning på kvalitet af behandling og som grundlag for politiske beslutninger om sundhedsvæsnet. Vi har fokus på ledelse og udvikling af alle ansatte, så vores kompetencer kan komme i spil i vores opgaveløsning.
Vi kan tilbyde muligheden for at komme ind i en afdeling på et afgørende tidspunkt for den digitale understøttelse af sundhedsvæsenet i Danmark. Vi har et godt samarbejde på tværs af afdelingen, hvor du vil opleve højt til loftet og stor tillid. Desuden Vi tilbyder vi en fleksibel hverdag med mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen. Sundhedsdatastyrelsen har en aktiv personaleforening, hvor der er mulighed for at deltage i fitness, vinklub og meget mere. Desuden er der mulighed for fri parkering tæt på Rådhuspladsen og kantineordning.
Vi er placeret i historiske omgivelser sammen med Statens Serum Institut, 6 minutter på cykel fra Rådhuspladsen og 2 minutter fra Islands Brygge.
Om ansættelsen
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes centralorganisation. Du bliver ansat som fuldmægtige eller bachelorfuldmægtig, evt. på nedsat tid indtil endt kandidatuddannelse.
Vi har røgfri arbejdstid.
Kontakt os gerne
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:
- Sektionsleder for Services og Organisationsregister Rasmus Wolff Sander Ljungqvist 21450470
- Sektionsleder for Services og Brugerstyring Christian Sjunneson Dybro 30324398
Er du interesseret?
Klik på “Søg stillingen” og send din ansøgning med CV og eksamensbeviser.
Ansøgningsfristen er den 9. februar 2026, samtaler forventes afholdt i uge 7.
Tiltrædelse snarest muligt.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere fuldmægtig jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 23 januar, opdateret 29 januar og udløber 9 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Malene Abel mlnapdukegordontimothymichael64@hopkins-morgangarrison-turnersundhedsdatafischer.dk +4524340976
Lignende jobs
Agil coach til Sundhedsdatastyrelsen – Remote Digital Sundhed Danmarkudløber snart
Agil coach til Sundhedsdatastyrelsen – forberedende Digital Sundhed i Danmarkudløber snart
Product Owner til ny national løsning for sundhedsdata og forskning - Remote