Byggesagsbehandler - Rudersdal Kommune

Sagsbehandler · Rudersdal ·
Rudersdal Kommune / byggeteknisk uddannelse / byggeloven / BR18 / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være med til at sikre det arkitektonisk høje niveau i Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune, Byplan, søger en byggesagsbehandler, der har lyst til at arbejde med myndighedsbehandling af byggeri, primært enfamiliehuse. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi arbejder for at sikre gode løsninger, høj kvalitet og klare rammer for både borgere og rådgivere.

Rudersdal Kommune er bl.a. kendetegnet ved en bygningsmasse, der generelt set er præget af en høj arkitektonisk kvalitet med mange arkitekttegnede bebyggelser, som præger kommunens identitet og boligkvalitet. Vi værner om vores bebyggelser og arbejder målrettet for, at nyt byggeri og ombygninger tilpasses området og respekterer og viderefører de kvaliteter, der gør Rudersdal Kommune til et attraktivt sted at bo.

Som byggesagsbehandler får du således en central rolle i forhold til at sikre, at byggeri i Rudersdal Kommune udføres i overensstemmelse med den arkitektoniske arv, regler og planer. Du bliver en vigtig sparringspartner for borgere, rådgivere og kolleger, og du får mulighed for at præge løsninger, der gør en reel forskel i vores byggede miljø.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Behandling af byggesager og håndhævelse af byggeloven, planloven, naturbeskyttelsesloven og forvaltningsloven
  • Udarbejdelse af afgørelser
  • Dialog og vejledning til borgere og professionelle

Vi forestiller os, at du:

  • Har en byggeteknisk uddannelse, fx bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt
  • Har erfaring med byggesagsbehandling i en kommune, men du kan også være nyuddannet.
  • Er struktureret, løsningsorienteret og god til at kommunikere med forskellige målgrupper
  • Har kendskab til byggeloven, BR18 og relevante tekniske standarder

Om os – Samarbejde, faglighed og fælles ansvar

I Byplan er vi 24 kolleger, der arbejder med byggesagsbehandling, lokalplanlægning, kommuneplanlægning og strategiske udviklingsprojekter. Vi har et højt fagligt niveau og et stærkt fællesskab.

Du bliver en del af Byggeri og Arkitektur, ét af to teams i Byplan. Teamet består af 12 byggesagsbehandlere med forskellige faglige baggrunde. Vi arbejder i fem spor: erhvervssager, åben lav, bevaringsværdige bygninger, byggeri i landzonen samt lovliggørelse. Du vil således indgå i åben lav-sporet samt teamets almindelige vagtplan for telefon og håndtering af indbakke.

Derfor skal du vælge os

Rudersdal Kommune rummer en meget spændende bygningssammensætning med et stort antal arkitekttegnede huse - og rækkehusbebyggelser samt mange SAVE-registrerede bygninger, som vi aktivt værner om gennem lokalplanlægning og en tydelig politisk ambition om at beskytte og videreføre de kvaliteter, der kendetegner Rudersdal.

Vi er en fagligt stærk afdeling med højt til loftet, hvor samarbejde, sparring og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen. Vi brænder for at finde gode løsninger, og vores værdi er ”Vi lykkes kun i fællesskab”.

Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Afholdes i uge 10 og 11

Jobbet er placeret i Rudersdal kommune, Region Hovedstaden. Se flere sagsbehandler jobs i Rudersdal eller Region Hovedstaden.

Oprettet 5 februar og udløber 26 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Eva Glad egladkatie18luisleeanthonylevy@rudersdalward-murphyhopkins-maddoxbrown.dk +4572681104 / Nanna Bjerregaard cindybrownrodney13nanna@hallpenarudersdal.dk +4572682510

Lignende jobs